Investorer vender USA ryggen og køber europæiske aktier - citat

Udgivet den 21-07-2017  |  kl. 09:04  |  

Opkøb i europæiske aktier er steget til det højeste niveau siden Emmanuel Macrons sejr i det franske præsidentvalg i maj, mens interessen i amerikanske aktier er dalende.

Det skriver Financial Times.

Investorerne tilførte mere end 3 mia. dollar (19,2 mia. kr.) til europæiske fonde i ugen op til den 19. juli, hvilket øger kapitalindstrømningen til europæiske aktiefonde til 26 mia. dollar (166,3 mia. kr.) for året.

Den tiltagende interesse i europæiske aktier bygger på lavere politisk risiko efter det franske valg samt centralbankchef Mario Draghis dueagtige udtalelser ved et rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag.

De store opkøb i Europa står i skarp kontrast til det amerikanske marked, som for femte uge i streg har oplevet kapitalflugt. Investorerne har samlet set trukket knap 20 mia. dollar (127,9 mia. kr.) ud af amerikanske fonde siden slutningen af juni.

Sammenlignet med det amerikanske S&P 500-indeks er aktieindekserne i Tyskland, Frankrig og Spanien dog sakket bagud i den seneste måned, men en stor del af forskellen skyldes en styrket euro.

I dollar er både det franske CAC 40-indeks og det spanske Ibex 35-indeks foran S&P 500, mens det tyske DAX-indeks ligger side om side med amerikanerne.

Sommerens tendens markerer også en skarp vending fra 2016, hvor investorerne trak mere end 100 mia. dollar (639,4 mia. kr.) fra europæiske aktiefonde, skriver Financial Times.

/ritzau/FINANS

Christoffer Cirillo

Tags:  Europa❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder