Japansk eksport fortsatte fremgangen i februar

Udgivet den 22-03-2017  |  kl. 06:34  |  

Den japanske eksport steg i februar for tredje måned i træk efter en mere end et års nedtur. Stigningen var markant og lå pænt over til analytikernes forventninger.

Det fremgår af data fra det japanske finansministerium onsdag morgen.

Eksporten steg 11,3 pct. på årsbasis i februar mod en stigning i januar på 1,3 pct. Økonomer havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning i februar på 10,1 pct.

Der er især en stor eksport til Kina, hvor det forskudte nytår har sat sine tydelige spor i dataene, gennem en stigning på 28 pct., der slår igennem.

STÆRK EKSPORT

- Eksporten til Asien var meget stærk, mens de ikke er vokset ret meget til USA og EU. Hvis eksporten som helhed vokser, er detr godt for økonomien, men hvis tallene for USA og EU er svage, er jeg bekymret over bæredygtigheden, siger seniorøkonom Masaki Kuwahara fra Nomura Securities Co. til Bloomberg News.

Importen steg også for anden måned i træk efter to års nedtur.

Importen steg 1,2 pct. i februar mod en stigning i januar på 8,5 pct. og en ventet stigning på 1,3 pct.

OVERRASKENDE STORT OVERSKUD

Det efterlader et japansk handelsoverskud i sæsonkorrigerede tal på 680 mia. yen, hvor økonomerne havde estimeret et overskud på 551 mia. yen.

Ses der på de ikke-sæsonjusterede tal, var der et overskud på 813 mia. yen i februar mod et ventet overskud på 807 mia. yen.

Måneden før var der et reelt underskud på 1087 mia. yen, mens den sæsonjusterede handelsbalance løb op i et overskud på 156 mia. yen.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder