Japansk eksport i fortsat fremgang i januar

Udgivet den 20-02-2017  |  kl. 06:34  |  

Den japanske eksport steg i januar for anden måned i træk efter en mere end et års nedtur. Stigningen kunne dog ikke leve op til analytikernes forventninger, idet eksporten til USA faldt markant efter decembers overraskende stærke data.

Det fremgår af data fra det japanske finansministerium mandag morgen.

Eksporten steg 1,3 pct. på årsbasis i januar mod en stigning i december på 5,4 pct.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning i januar på 5,0 pct.

Baggrunden for den lavere eksport skal findes i autobranchen, idet eksporten af især biler til det amerikanske marked skuffede. Eksporten til USA fald 6,6 pct., men det vil næppe fortsætte.

- Opbremsningen i eksporten i januar er midlertidige, og det ændrer ikke opfattelsen af, at Japans økonomi er drevet af udenlandsk efterspørgsel, mens den indenlandske efterspørgsel fortsat er svag, siger cheføkonom Yuichi Kodama fra Meiji Yasuda Life Insurance Co i Tokyo til Bloomberg News.

Til gengæld steg importen for første gang i to år. Importen øgedes 8,5 pct. i januar mod et fald i december på 2,6 pct. og en ventet stigning på 4,8 pct. i januar.

Importstigningen skyldes primært øget olieimport.

Det efterlader et japansk handelsoverskud i sæsonkorrigerede tal på 156 mia. yen, hvor økonomerne havde estimeret et overskud på 276 mia. yen.

Ses der på de ikke-sæsonjusterede tal, var der et underskud på 1087 mia. yen i januar mod et ventet underskud på 626 mia. yen.

Måneden før var der et reelt overskud på 357 mia. yen, mens den sæsonjusterede handelsbalance løb op i et overskud på 641 mia. yen.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:05:01

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:05:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder