Kapitaludvidelse i RTX som følge af warrants program for medarbejderne på 59.500 aktier (0,63% af udstedte aktier)
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 66/2015 udstedte RTX A/S den 25. november 2015 tegningsoptioner, hvorved modtagerne af tegningsoptionerne fik ret til at tegne 500.500 aktier à nominelt DKK 5 i selskabet. Tegningsoptionerne kan udnyttes i hver af perioderne på 4 uger efter selskabets offentliggørelse af delårsrapporter og årsregnskabsmeddelelse i perioden fra den 31. januar 2016 til den 31. december 2018.
6 medarbejdere har nu udnyttet tegningsoptioner svarende til i alt 59.500 aktier. RTX A/S har derfor besluttet at udvide selskabets aktiekapital.
Kapitalforhøjelsen tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer eller andre. Der tegnes 59.500 aktier kontant til kurs 11,41 pr. aktie à nominelt DKK 5. Det samlede provenu til selskabet, ud over den nominelle betaling, udgør DKK 381.395. Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 0,63% af selskabets aktiekapital. De nyudstedte aktier er ordinære aktier uden særlige rettigheder og er frit omsættelige omsætningspapirer. De nye aktier giver fuld ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tegningstidspunktet, dvs. blandt andet ret til udbytte for regnskabsåret 2015/2016.
De nye aktier vil blive optaget til notering på NASDAQ Copenhagen A/S efter registrering hos Erhvervsstyrelsen. Selskabets nuværende aktiekapital er DKK 46.866.690, og vil efter kapitalforhøjelsen være DKK 47.164.190. Kapitalforhøjelsen medfører en ændring af vedtægterne, som vil blive offentliggjort på selskabets hjemmeside.
Kapitalforhøjelsen gennemføres i overensstemmelse med bemyndigelsen givet på generalforsamlingerne den 28. januar 2011 og 7. marts 2011. Bemyndigelsen udnyttes herved delvist. Kapitalforhøjelsen forventes gennemført snarest.
Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til:
Konstitueret direktør Jacob Vittrup tlf. +45 96 32 23 00
Vedhæftede filer:
FB2016 58_DK RTX - Kapitaludvidelse.pdf
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1190
- næste ›