Kinas produktion skuffer mens detailsalg overgår forventninger

Udgivet den 20-01-2017  |  kl. 06:34  |  

Den kinesiske industriproduktion skuffer lidt i december, mens detailsalget viser sig fra den positive side. Det viser nye data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing fredag morgen.

Det kinesiske detailsalg steg 10,9 pct. i december i forhold til samme måned året før, mens der for hele året var en stigning på 10,4 pct. på årsbasis.

Økonomerne havde ventet en årsstigningstakt på 10,7 pct. for december og en stigning på 10,4 pct. i samtlige årets måneder, viser estimater indsamlet af Bloomberg News. November bød på stigninger på henholdsvis 10,8 pct. og for årets første 11 måneder en stingning på 10,4 pct.

LET VÆKST I INDUSTRIPRODUKTIONENS TAKT

Stigningstakten i industriproduktion var 6,0 pct. i december, hvilket skal ses i forhold til økonomernes estimerede stigning på 6,1 pct. og en stigning på 6,2 pct. i november.

Frem til udgangen af december er industriproduktionen steget 6,0 pct., der også var stigningstakten efter november. Decemberproduktionen var estimeret til at stige 6,1 pct.

INVESTERINGSNIVEAU STABILISERET

De kinesiske investeringer i fabrikker, veje og andre anlægsaktiver i byerne viser til gengæld en let positiv udvikling.

Investeringerne i 2016 steg 8,1 pct. i forhold til samme periode året før. Økonomerne havde ventet en stigning på 8,3 pct., der også var stigningstakten i november.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Kina❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
18:54:01

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
18:54:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder