Kraftigt aktiehug til amerikansk ur- og smykkeproducent - KORR

Udgivet den 27-05-2015  |  kl. 16:23  |  
Aktie tabel

KORR: Valutemedvind rettet til valutamodvind i tredjesidste afsnit

Amerikanske Michael Kors, der producerer og sælger luksusure, tasker og smykker, der er til at betale, får en ordentlig snitter på børsen oven på regnskabet for det seneste kvartal.

Aktien falder knap 20 pct. på børsen, selvom indtjeningen i kvartalet er på linje med forventningerne, og derfor skal forklaringen på kurslussingen findes i de forventninger, selskabet har opsat til hele året.

Michael Kors kører med forskudte regnskabsår og forventer en omsætning på 930-950 mio. dollar i selskabets første kvartal, mens analytikerne ifølge Bloomberg havde sat næsen op efter omtrent 1090 mio. dollar.

Det er en nedgang både før og efter valutaeffekter sammenliget med sidste år, men især efter valutaeffekter, da den stærke dollar svækker indtjeningen på eksportmarkederne, som primært er Europa.

Selvom Michael Kors' markedsværdi med et snuptag er blevet barberet ned med en femtedel, tjenes der fortsat godt med penge på de glimtende produkter, selskabet sælger.

Driftsresultatet i det seneste kvartal var på 256,1 mio. dollar mod 245,9 mio. dollar året forinden, og salget for hele året - som i Michael Kors' tilfælde løber fra marts til marts - steg 32 pct. til 4,4 mia. dollar. Renset for valutamodvind var stigningen på hele 34,3 pct.

Selskabets skuffende fremtidsforventninger, smitter også af på konkurrenterne. Fossil Group, der ligeledes sælger ure, tasker og smykker, falder 5,7 pct., mens Coach, der sælger lædertasker, falder 4,6 pct.

Investorerne frygter blandt andet, at Michael Kors og Fossil Group vil blive hårdt ramt, hvis Apples iWatch bliver en stor succes.

/ritzau/FINANS

Kasper Brøndgaard Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder