Mærsk: Asien/Europa-rater steg i sidste uge

Udgivet den 31-08-2015  |  kl. 09:35  |  

Efter tre uger på stribe med tunge fald i fragtraterne på de store ruter mellem Asien og Europa kunne containerrederierne i sidste uge konstatere fremgang i fragtpriserne.

Ifølge data fra Shanghai Shipping Exchange steg raterne på Asien/Europa-ruterne således med 26 pct. - eller 122 dollar per tyvefodscontainer (teu) - til 591 dollar per teu.

Samlet steg rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), hvori Asien/Europa-ruterne vejer 20 pct., med 2,3 pct. i sidste uge mod et fald på knap 10 pct. ugen før.

Hos A.P. Møller-Mærsk, der driver containerrederiet Maersk Line, anerkender man, at priserne fortsat er historisk lave, og selskabet har også gennem en længere periode forsøgt at hæve raterne.

Fra september vil selskabet forsøge at løfte priserne med 1000 dollar per tyvefodscontainer (teu) på Asien/Europa, mens priserne til Middelhavet vil blive hævet med 1250 dollar. Der er dog ingen udsigter til, at Mærsk kan få hævet raterne for de lange kontrakter lige foreløbigt.

- Der er ikke nogle forhandlinger om lange kontrakter lige i øjeblikket. De er lukket for i år, og så skal de sidst på året i år og til maj næste år tages op til revurdering, sagde Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen på en telekonference efter koncernens aflæggelse af regnskabet for andet kvartal.

TILTRÆNGT RATELØFT

Hos Handelsbanken ser man positivt på de løftede rater og venter flere stigninger i denne uge, hvor de varslede ratestigninger fra blandt andre Maersk Line træder i kraft.

- Fremgangen kunne tyde på, at flere af rederiernes kunder har ønsket af få fragtet deres varer, før den varslede ratestigning på 1000 dollar per teu træder i kraft i denne uge. Det har således øget volumenerne og dermed også raterne beskedent, skriver banken i en kommentar mandag.

- På nuværende tidspunkt sejler størstedelen af rederierne med underskud, hvorfor en ratestigning er kærkommen. Vi vurderer derfor også, at der vil være en stor disciplin blandt rederierne i forhold til at sikre, at ratestigningen bliver succesfuldt lanceret, fortsætter Handelsbanken, der fastholder anbefalingen "køb" af Mærsk og kursmålet 15.500 kr.

Mærsks B-aktie er uændret i 11.350 kr. efter knap en halv times handel mandag.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

18:00 Luksusvaregigant kæmper med at vokse: Leverer kun akkurat fremgang i første kvartal
17:52 Europa/lukning: Høje renter og mellemøstlig uro lagde pres på aktierne
17:03 Tirsdagens aktier: Amerikansk overhæng pressede C25 - Topdanmark steg efter regnskab
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk optimisme og IMF-prognose sendte renterne op
16:36 ECB's Lagarde: Rentenedsættelse nærmer sig hvis vi undgår udefrakommende chok
15:41 USA/åbning: Unitedhealth trækker Dow Jones op efter regnskab
15:22 Den amerikanske centralbanks næstformand spår renterne vil presse inflationen ned
14:48 Genmab-partners salg af Darzalex slår akkurat forventningerne
14:14 USA/tendens: Små plusser i vente efter stort udsalg fra geopolitisk uro
13:56 Morgan Stanley følger trop: Indtægterne slår forventningerne
12:59 Europa/aktier: Geopolitisk uro slår bunden ud af Stoxx 600 - Ericsson går fri
12:48 Valuta: Dollar flirter med stærkeste niveau mod euro længe fra stigende renter
12:42 Genmab-partners salg af Darzalex slår akkurat forventningerne
12:41 Saxo Bank vil angiveligt undersøge strategiske muligheder - herunder frasalg
11:29 Obligationer/middag: Stærkt tysk tillidsindeks sender renterne op
11:18 Aktier/middag: Ny usikkerhed sender C25 dybt i rødt - Topdanmark går frem efter regnskab
11:14 Greenmobilitys fik overskud på bundlinjen på hjemmemarkedet i marts
11:09 Karen Frøsig hentes ind i bestyrelsen hos Ecco
10:20 Topdanmark OVERBLIK Q1: Langt stærkere end ventet start på året
10:15 Ericsson på himmelfart efter stærkere end ventet indtjeningsevne