Mærsk: Finansdirektør Jakob Stausholm forlader koncernen

Udgivet den 20-03-2018  |  kl. 09:57  |  

A.P. Møller-Mærsks finansdirektør Jakob Stausholm forlader koncernen per 31. marts. Det sker som en konsekvens af, at hans hidtidige arbejdsområde nu splittes op i flere dele.

I dag er finans, transformation og it/digital én funktion. Men i fremtiden bliver området delt op "i en fuldt fokuseret finansfunktion og funktioner fokuserede på it, strategi, digital og transformation", oplyser Mærsk.

Jakob Stausholm siger i en pressemeddelelse, at han er "meget enig i ændringen af organisationen".

- Det er den rigtige løsning for virksomheden, men som konsekvens heraf har jeg bedt om at afslutte min kontrakt og vil forfølge andre muligheder, siger den snart forhenværende Mærsk-direktør.

Mens it-funktionen kommer til at høre under administrerende direktør Søren Skou, oplyses det ikke, hvem der skal overtage posten som finansdirektør.

Jakob Stausholm kom til A.P. Møller-Mærsk i 2012 som Chief Strategy & Transformation Officer i Maersk Line. 1. december 2016 blev han udnævnt til Chief Finance, Strategy and Transformation Officer samt medlem af direktionen.

Direktionen består herefter af Søren Skou, administrerende direktør, Claus V. Hemmingsen, der er viceadministrerende direktør, samt direktørerne Vincent Clerc, Søren Toft og Morten Engelstoft.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse