Mærsk: Fransk rival tabte endnu flere penge end Maersk Line i 2016

Udgivet den 13-03-2017  |  kl. 07:00  |  
Maersk Line

Franske CMA CGM, der er det tredjestørste rederi i containerbranchen, blødte på bundlinjen i 2016.

Rederiet øgede sin kapacitet med mere end en femtedel takket være købet af singaporeanske NOL, men trods mere end et halvt års bidrag fra de nye skibe var der kun en omsætningsvækst på knap 2 pct. til 16 mia. dollar, da raterne dykkede kraftigt.

Målt må driftsindtjeningen, kerne-EBIT, præsterede CMA CGM et marginalt plus på 29 mio. dollar - et dyk på 97 pct. i forhold til 2015.

På bundlinjen gik CMA CGM fra et overskud på 567 mio. dollar i 2015 til et underskud på 452 mio. dollar sidste år. Lidt mere end en fjerdedel af tabet kom fra NOL, rapporterer rederiet.

Til sammenligning havde Mærsk-ejede Maersk Line, der er branchens største, en omsætning på 20,7 mia. dollar og et underskud på 376 mio. dollar sidste år.

CMA CGM bemærker dog, at året sluttede godt af med et omsætningsløft på 28 pct. og et overskud på 45 mio. dollar efter skat i fjerde kvartal og stigende fragtrater.

2017 har indtil videre også budt på bedre rater og stigende fragtmængder, fortæller franskmændene, der fuldstændig ligesom Maersk Line har udskudt leveringer af nye skibe og ikke har planer om at lægge flere bestillinger hos værfterne.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder