Mærsk: Ny Nordsø-aftale gør Tyra-genopbygning mulig

Udgivet den 22-03-2017  |  kl. 18:07  |  
Foto: Carlsberg

Maersk Oil glæder sig over aftalen med regeringen, der ifølge selskabet giver mulighed for en fuld genopbygning af Tyra-gasfeltet i Nordsøen, som ellers var truet af en nedlukning ifølge Mærsk-koncernen.

Regeringen og Maersk Oil, på vegne af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), har onsdag underskrevet en ny aftale om vilkårene for olie- og gasudvinding i Nordsøen. Det bekræfter begge parter.

Under den nye aftale vil skatten, selskaberne skal betale, bliver sænket de næste ni år. Stiger olieprisen til over 75 dollar per tønde - fra et nuværende niveau omkring 50 dollar - vil den skatterabat dog skulle betales tilbage.

Maersk Oil har ikke truffet den endelige beslutning om at genopbygge Tyra, som har behov for enorme investeringer efter mere end 30 års produktion i Nordsøen. Men med aftalen vil selskabet og partnerne i DUC arbejde videre med en genopbygningsplan for feltet, skriver Maersk Oil, der sigter på en endelig investeringsbeslutning ved udgangen af 2017.

- Aftalen gør den danske del af Nordsøen til et mere konkurrencedygtigt område for olie- og gasselskaber med hensyn til investering og udvikling af nye projekter. En genopbygning af Tyra-feltet kan blive en katalysator for forlængelse af aktiviteterne i den danske del af Nordsøen, siger driftschef Martin Rune Pedersen fra Maersk Oil i en pressemeddelelse.

Mens aftalen gør det mere attraktivt for selskaberne at investere i at fastholde produktion i Nordsøen, koster den staten indtægter.

- Mindreprovenuet som følge af lempelserne forventes over årene frem til 2025 at variere mellem cirka 195 millioner kroner og cirka 1215 millioner kroner, skriver Finansministeriet i en følgetekst til aftalen.

Tyra-feltet er særligt vigtigt, da over 90 pct. fra gassen i den danske del af Nordsøen passerer igennem Tyras faciliteter på vej mod land.

/ritzau/

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
14:15:01

 
0,00%
 
14:15:01

 
0,00%
 
14:15:01

 
0,00%
 
14:15:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder