Mærsk udsætter nødløsning i Qatar-konflikt

Udgivet den 19-06-2017  |  kl. 13:56  |  
Maersk

A.P. Møller-Mærsks containerrederi, Maersk Line, har måttet udsætte indledningen af selskabets nødløsning på problemerne omkring containerfragt til og fra terroranklagede Qatar.

Maersk Line har ellers fundet en vej uden om barrikaderne ind og ud af Qatar skabt af de omkringliggende landes sanktioner ved at sejle gennem Salalah i Oman. Den løsning skulle oprindeligt iværksættes mandag, men er nu rykket en uge - til mandag den 26. juni.

Det fremgår af en opdatering på Maersk Lines hjemmeside.

Qatar er kommet i søgelyset, efter at nabostater som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater samt en række andre lande i forrige uge besluttede at afbryde al kontakt og handel, herunder containerfragt. De omkringliggende lande anklager Qatar for at støtte militante islamistiske grupper i Syrien og Yemen og for at blande sig i andre landes anliggender.

Qatar har afvist alle beskyldningerne, men situationen er endt i en diplomatisk krise, og i shippingbranchen er konsekvensen, at ingen skibe må sejle til eller fra Qatar fra de boykottende lande. Det har fået rederier som Cosco Shipping, Evergreen Marine og OOCL til at stoppe med at tage imod nye bestillinger af fragt til Qatar, mens de overvejer situationen.

Det har dog ikke stoppet Maersk Line, der altså har tænkt sig at holde liv i søhandlen med Qatar.

Det er fortsat ikke muligt at sejle til og fra de boykottende lande, der tæller Saudi-Arabien, Emiraterne, Bahrain, Egypten og Yemen. Men fra andre destinationer er der ingen problemer.

Det første skib på den nye nødrute - Jack London - sejler nu fra Salalah 26. juni og ankommer efter planen i Doha 30. juni.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected], www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:54:02

 
0,00%
 
12:54:02

 
0,00%
 
12:54:02

 
0,00%
 
12:54:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder