Møns Bank H1: Opjusterer efter fremgang på gebyrsiden

Udgivet den 21-08-2017  |  kl. 12:50  |  
Arkiv: Foto

Flere bolighandler og investeringsivrige kunder har skæppet i kassen hos Møns Bank, der opjusterer forventningerne til 2017 efter et første halvår, der har budt på fremgang på de fleste poster.

Banken kommer ud af første halvdel af 2017 med et basisoverskud - fraregnet nedskrivninger, kursreguleringer og skat - på 20,1 mio. kr., og det er et løft fra 18,7 mio. kr. i samme periode året før.

Det er blandt andet som følge af en stigning på små 24 pct. på gebyrsiden, der var med til at løfte toplinjen til 72,1 mio. kr. fra 67,7 mio. kr. i første halvår af 2016.

- Efter en stille start på 2017 har aktivitetsniveauet i andet kvartal igen været på et højt niveau.

- Således oplever banken en fortsat stor kundetilgang både i og uden for bankens nære markedsområde, stor handelsaktivitet på investeringsområdet samt et boligmarked med stigende aktivitet - hvilket tilsammen har bidraget til en stigende og meget tilfredsstillende basisdrift i årets andet kvartal, skriver Møns Bank i sit halvårsregnskab.

På bundlinjen lyder overskuddet i årets første seks måneder på 17,9 mio. kr. mod et plus på 12,8 mio. kr. året før, og her er bedre takter på nedskrivningssiden med til at trække op. Nedskrivningerne lyder på 2,9 mio. kr. mod 7,3 mio. kr. året før.

- Behovet for nedskrivninger til både privat- og erhvervskunder har været faldende, hvilket selvsagt er meget tilfredsstillende, bemærker banken.

I forbindelse med regnskabet opjusterer Møns Bank forventningerne til 2017 og regner nu med et overskud før nedskrivninger, kursreguleringer og skat på 33-38 mio. kr. Tidligere ventede banken et overskud på 28-33 mio. kr.

På aktiemarkedet er der ikke de store udsving at spore for Møns Bank-aktien, som ligger uændret i 205 kr. mandag eftermiddag.

Tabel for Møns Banks regnskab for første halvdel af 2017:

Mio. kr. H1 2017

H1 2016

FY 2016

Netto rente- og gebyrindtægter før modregninger 72,1 67,7 142,3
Resultat før nedskriv på udlån, kursreg. og skat (basisdrift) 20,1 18,7 34,6
Nedskrivninger 2,9 7,3 10,5
Resultat før skat 22,0 16,3 31,2
Nettoresultat 17,9 12,8 22,5

Møns Banks forventninger til 2017:

Mio. kr. Ved Q2 2017 Før Q2 2017
Resultat før nedskriv på udlån, kursreg. og skat 33-38 28-33

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Report❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,00%
 
22/09/17

 
0,00%
 
22/09/17

 
0,05%
 
22/09/17

 
0,00%
 
22/09/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder