Mandagens danske avisuddrag med Danske Bank, Nordea og Siemens

Udgivet den 27-03-2017  |  kl. 06:46  |  

BØRSEN

SIEMENS LÆGGER PRES PÅ VINDLEVERANDØRER

Priserne på produktion af vindenergi er styrtdykket, men Siemens og Vestas vil have dem endnu længere ned. Det udløser fyringer og koster millioner i en i forvejen presset branche. (Forside + side 6-7)

KONTORHOTELLER FÅR TOCIFRET MILLIONBELØB FRA SINGAPORE

Singapore-ejede Goldbell Group har investeret millioner i danske Weoffices. Beløbet indskydes over tre år, hvorefter Goldbell forventer at sælge igen. (Side 11)

PENSIONSKÆMPER SLÅS OM FORMUE PÅ 10 MIA. KR.

Der er nu kun få pensionsselskaber tilbage i kampen om at overtage forvaltningen af Pensionskasssen for Farmakonomer og dens ca. 10 mia. kr. store formue. Med i kapløbet er Sampension og PKA. (Side 12)

STATEN RISIKERER MILLIARDFIASKO PÅ NORDSØ-AFTALE

Statens gevinst på den nye Nordsø-aftale kræver en kraftig stigning i olieprisen. Staten gambler mod markedet, lyder det fra tidligere formand for Nordsøudvalget. (Side 14-15)

SAMLET EU-FRONT I ROM FØR BREXIT STARTER

EU's stats- og regeringschefer gør klar til at møde Storbritannien som én, samlet skjoldmur. På EU-topmøde i Rom lagde de 27 EU-lande fælles planer inden brexit. (Side 16-17).

BERLINGSKE BUSINESS:

DANSKE STORBANKER BENYTTET AF KORRUPTE KUNDER

Kriminelle bagmænd har ifølge myndigheder brugt Danske Bank og Nordea til pengeoverførsler til en korrupt italiensk politiker og offentlig russisk svindel i milliardklassen. (Forside + side 4-5)

DONG OG SIEMENS TÆT PÅ SALG AF SPECIALREDERI

Års forsøg på at slippe af med specialrederiet A2Sea er nu meget tæt på at lykkes for ejerne Dong Energt og Siemens Wind Power. Købere fra blandt andet Kina er med i opløbet. (Side 3)

DANFOSS FÅR SAMMEN MED GE OM FREMTIDSTEKNOLOGI

Danfoss rykker op i elektronikindustriens superliga med en strategisk samarbejdsaftale med amerikanske General Electric. Samtidig etablerer den sønderjyske virksomhed produktion i staten New York. (Side 6)

NYKREDITPARTNER KAN FRISTE UNGE MED DYRT LÅN

Lunar Way, der samarbejder med Nykredit, vil med en ny form for kassekredit vende op og ned på den danske bankverden. Professor i finansiering kalder lånet for den mest uheldige måde at strikke et produkt sammen på. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV:

BUTIKKER GÅR I KØDET PÅ NETS

Butikkerne kritiserer Nets for at begrænse konkurrencen ved at blokere for Mobilepay på betalingsterminalerne. (Forside + side 6-7)

ERHVERVSLIVET JUBLER OVER S-UDSPIL

Både DI og Dansk Erhverv er positive over for vækstudspillet fra Socialdemokratiet, der blandt inkluderer et øger fradrag for forskning og udvikling på 130 pct. (Side 4)

ARLA HAR DET SVÆRT I TYSKLAND

80 pct. af Arlas omsætning i Tyskland kommer fra private label-produkter, som det er uhyre vanskeligt at tjene penge på. (Side 8)

DANSKERNE STÅR I KØ FOR BILLIG INVESTERINGSRÅDGIVNING

Der findes i dag billigere alternativer end Danske Banks nye investeringsplatform June, som er under test. Men de kræver gør-det-selv-snilde. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Mads Espensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal