Mandagens internationale avisuddrag med Google og Easyjet

Udgivet den 08-02-2016  |  kl. 07:19  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

NYT GOOGLE-HEADSET SKAL UDFORDRE FACEBOOK

Google er ved at udvikle et nyt "virtual reality"-headset til smartphones med særligt fokus på kompatibilitet med Android-styresystemet. Produktet er tænkt som en udfordrer til Facebooks elektroniske briller ved navn Oculus. (GOOGLE PUSHES FURTHER INTO VIRTUAL REALITY WITH NEW HEADSET)

KAPITALFONDE PRESSES TIL AKTIETILBAGEKØB

En række af verdens største kapitalfonde er under stigende pres fra negative markeder, og for at understøtte aktiekursen ventes kapitalfonde som Blackstone og Apollo at søsætte nye aktietilbagekøb. (PRIVATE EQUITY GROUPS UNDER PRESSURE TO BUY OWN STOCK)

TRUMP OG CRUZ BEKYMRER AMERIKANSK ERHVERVSLIV

Store erhvervsfolk i USA har længe grinet af de to republikanske præsidentkandidater Donald Trump og Ted Cruz. Men nu er grinet tørret af og erstattet med bekymring, da deres politiske linje potentielt kan medføre stor usikkerhed i erhvervslivet og derved skade amerikanske virksomheder. Flere republikanere foretrækker demokraten Hillary Clinton frem for de to republikanere. (DONALD TRUMP AND TED CRUZ ALARM CORPORATE AMERICA)

RUSLAND VIL ATTER UDSTEDE OBLIGATIONER

For første gang siden Vestens sanktioner er Rusland parat til at udstede obligationer på det internationale marked. Landets finansminister meddelte fredag, at han i første omgang har kontaktet 25 vestlige investeringsbanker og en række russiske udstedere for at rejse penge. (RUSSIA PLANS FIRST BOND ISSUANCE SINCE SANCTIONS)

NORSK OLIEFOND LANGER UD EFTER AMERIKANSK LEDELSESSTRUKTUR

Yngve Slyngstad, der er administrerende direktør for den norske oliefond, mener, at amerikanske storbanker bærer et særligt ansvar efter finanskrisen, og at det derfor ikke er "bæredygtigt" at den samme person er både administrerende direktør og bestyrelsesformand i en storbank. (NORWAY'S OIL FUND URGES US BANKS TO SPLIT CEO-CHAIRMAN ROLE)

KINA: VALUTARESERVEN RAMMER DET LAVESTE NIVEAU I TRE ÅR

Kinas valutareserve faldt i sidste måned med næsten 100 mia. dollar til det laveste niveau siden maj 2012, i takt med at landet fortsætter dollarsalget for at støtte yuan. (CHINA FOREIGN EXCHANGE REERVES HIT MORE THAN 3-YEAR LOW)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

CREDIT SUISSE-TOPCHEF ØNSKER MINDRE BONUS

Credit Suisse aflagde i sidste uge et særdeles skuffende kvartalsregnskab, og det betyder nu, at den schweiziske storbanks administrerende direktør, Tidjane Thiam, har bedt bestyrelsen om en "betydelig reduktion" af hans bonusbetaling. (CREDIT SUISSE CEO ASKS BOARD TO CUT HIS BONUS)

NORDKOREA: NYE FN-SANKTIONER KAN VÆRE PÅ VEJ EFTER MISSILAFFYRING

Sydkorea og USA har nu indledt diskussion om nye sanktioner mod Nordkorea, efter at FN søndag fastslog, at Nordkoreas nylige missilaffyring er en klar overtrædelse af FN-resolutioner. (NORTH KOREA FACES FRESH UN. SANCTIONS AFTER ROCKET LAUNCH)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

EU-LOV SKAL TVINGE GOOGLE OG FACEBOOK TIL AT FREMLÆGGE SKATTEPAPIRER

Europa-Kommissionen arbejder på en ny lov, der skal tvinge multinationale selskaber som Google, Facebook og Amazon til offentligt at fremlægge regnskabstal og skatteopgørelser i Europa. Forslaget ventes at blive officielt præsenteret i april. (EU PROPOSALS WILL FORCE MULTINATIONALS TO DISCLOSE TAX ARRANGEMENTS)

KONSULENTHUS: STOR OPRYDNING I NORDSØ-PLATFORME PÅ VEJ

Næsten 150 olieplatforme kan blive kasseret i Storbritanniens del af Nordsøen inden for de næste ti år, hvilket svarer til 25 pct. af de samlede platforme. Sådan lyder meldingen fra konsulenthuset Douglas Westwood i en ny analyse. (A QUARTER OF NORTH SEA OIL PLATFORMS 'COULD BE SCRAPPED IN 10 YEARS')

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

SCHENGEN-KRISE KAN KOSTE MILLIARDER FOR EUROPA

Det europæiske Schengen-samarbejde, der sikrer åbne grænser, er under massivt pres som følge af den verserende flygtningestrøm. Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, vurderer, at et kollaps i Schengen vil have "uforudseelige konsekvenser" for europæiske landes økonomi. (THE EU'S €110BN PROBLEM: SLOW DEATH OF SCHENGEN RISKS NEW CRISIS FOR EUROPE'S BATTERED ECONOMIES)

EASY JET-AKTIONÆRER BLOKERER GRUNDLÆGGERS UDBYTTEDRØM

Aktionærerne i flyselskabet Easyjet har nu sat en kæp i hjulet på grundlægger Sir Stelios Haji-loannous håb om at øge udbyttebetalingen til 50 pct. af resultatet efter skat. Haji-loannou og hans familie ejer omkring 34 pct. af aktierne i selskabet. (SHAREHOLDERS OPPOSE EASYJET FOUNDER OVER DIVIDEND)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

FLYVIKING ER NORGES NYE FLYSELSKAB

Ola O.K. Giæver blev sidste år fyret som pilot i det norske flyselskab Widerøe. Nu tager han kampen op med sin gamle arbejdsgiver og starter et nyt flyselskab - også med fokus på korte ruter. Mandag bliver selskabet tilført 20,1 mio. norske kr. gennem en emission, men Giæver kræver mindst 100 mio. norske kr., før han vil planlægge konkrete ruter og købe fly. (SATSER MILLIONER PÅ NYTT NORDNORSK FLYSELSKAP)

/ritzau/FINANS

Jonas Mathiesen Bang +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen
07:04 Equinor leverer blandet regnskab
06:37 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:34 IBM-aktien i dyk efter regnskab