Mandagens internationale avisuddrag med Google, Tesla og Amazon

Udgivet den 23-10-2017  |  kl. 08:03  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

DONALD TRUMP STØTTER NYT SKATTETRIN FOR DE RIGE AMERIKANERE

Den amerikanske præsident, Donald Trump, støtter et udspil om et højere skattetrin for de rigeste borgere, efter han er blevet kritiseret for, at den nye republikanske skatteplan stort set kun ville være til gavn for de rigeste i landet. (TRUMP SAYS HE SUPPORTS NEW TOP TAX RATE FOR WEALTHY)

JORDAN BELFORT KALDER INITIAL COIN OFFERINGS FOR STØRSTE SVINDELNUMMER NOGENSINDE

Jordan Belfort, der er tidligere Penny Stock Broker på det amerikanske marked, advarer mod, at de nye ICO'er, der rejser kapital ved at sælge digitale valutaer online, er det største svindelnummer nogensinde. ('WOLF OF WALL STREET' WARNS ICOS ARE 'BIGGEST SCAM EVER')

GOOGLE VIL DELE INDTÆGTERNE FRA NYT ABONNEMENTSVÆRKTØJ MED FORLAG

Google vil dele indtægterne med de forlag, som bruger selskabets nye digitale abonnementsværktøj. Google vil bruge sine dataoplysninger kombineret med en algoritme til at hjælpe forlag med at finde nye potentielle købere og målrette søgningen af deres nuværende kunder til fornyelse af deres abonnementer. (GOOGLE PLANS TO SHARE REVENUES WITH NEWS PUBLISHERS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

FIDELITY HOLDER KRISEMØDE EFTER NYE ANKLAGER OM CHIKANE OG MOBNING

Finanskoncernen Fidelity Investments holder krisemøde, efter flere anklager om sexchikane og mobning er kommet frem. Anklagerne har resulteret i, at to højtstående medarbejdere er blevet presset til at forlade selskabet. (AT FIDELITY, NEW FALLOUT FROM CLAIMS OF SEXUAL HARASSMENT, BULLYING)

TESLA VIL BYGGE NY FABRIK I KINA

Elbilproducenten Tesla har indgået en ny aftale med den kinesiske regering, om at bygge sin egen produktionsfabrik i Shanghais frihandelszone. (TESLA STRIKES DEAL WITH SHANGHAI TO BUILD FACTORY IN CHINA)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

AMAZON PRØVER AT BEROLIGE MEDARBEJDERE EFTER ANKLAGER OM SEXCHIKANE

Amazon har sendt en intern mail til alle medarbejdere, om at selskabet vil reevaluere sine ¨retningslinjer i et forsøg på at dæmpe uroen efter anklager om sexchikane mod selskabets tidligere chef for Amazon Studios, Roy Price. (INSIDE AMAZON, DIVERSITY CONCERNS FLARE UP AFTER HARASSMENT ACCUSATIONS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

BREXIT: LOBBYGRUPPER ADVARER MOD TAB AF BRITISKE ARBEJDSPLADSER OG INVESTERINGER

Fem store britiske lobbygrupper er gået sammen om et brev til minister for brexit David Davis, hvor de advarer om, at der er risiko for tab af britiske arbejdspladser og investeringer, hvis en overgangsaftale om brexit ikke bliver indgået snart. (UK BUSINESS CHIEFS UNITE TO DEMAND URGENT BREXIT TRANSITION DEAL)

BREXIT: NICK TIMOTHY SIGER AT JEAN CLAUDE-JUNCKERS KONTOR LÆKKER FRA PRIVAT MIDDAG

Den tidligere britiske stabschef Nick Timothy anklager Jean-Claude Junkers nuværende stabschef, Martin Selmayr, for at lække informationer om den private middag mellem Theresa May og de andre EU-ledere i sidste uge. (MAY'S EX-POLICY CHIEF CLAIMS JUNCKER AIDE LEAKED BREXIT DINNER DETAILS)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

AMAZON TILBUDT MILLIARDER FOR NYT HOVEDKVARTER

Flere amerikanske stater og Canada er i skarp konkurrence om at få internetgiganten Amazons nye hovedkvarter inden for deres grænser. Amazon er blevet lokket med milliarder i skattelettelser af de amerikanske delstater, men eksperter peger på, at den texanske by Austin er favorit til at huse det nye hovedsæde. (AMAZON OFFERED BILLIONS IN TAX BREAKS FOR ITS SECOND HEADQUARTERS)

BARCLAYS I KÆMPE SØGSMÅL OM KOBBERFUSK

Den britiske storbank Barclays er blevet sagsøgt for flere hundrede mio. dollar af metal-hedgefonden Red Kite Management. Ifølge hedgefonden har Barclays igennem flere år ulovligt delt fortrolige oplysninger med bankens kobber-handlere, og derved kostet Red Kite Management op mod 850 mio. dollar. (BARCLAYS SUED BY £2BN HEDGEFUND OVER ALLEGED COPPER MARKET RIGGING)

REKORDVÆKST I ANTALLET AF BRITISKE BRYGGERIER

Siden 2012 er der kommet 64 pct. flere britiske bryggerier til, viser en opgørelse fra analysebureauet UHY Hacker Young. Den kraftige vækst skyldes især en stigning i antallet af mikro- og specialbryggerier. (NUMBER OF UK BREWERIES RISES 64 % IN FIVE YEARS)

/ritzau/FINANS

Mariannne Kromann Hellesen

Seneste nyheder