Mandagens internationale avisuddrag med Nets, Uber og tysk valg

Udgivet den 25-09-2017  |  kl. 08:11  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

AMERIKANSK KAPITALFOND TÆT PÅ NETS-OPKØB

Den amerikanske kapitalfond Hellman and Friedman er tæt på at sikre sig det danske betalingsselskab Nets i en handel til over 31 mia. kroner. En pris, der ligger på omtrent samme niveau som Nets blev børsnoteret til sidste år. (HELLMAN AND FRIEDMAN SET FOR $5BN NETS A/S TAKEOVER)

HØJTSTÅENDE TRUMP-MEDARBEJDER I EMAIL-PROBLEMER

Jared Kushner, en af Donald Trumps tætteste rådgivere og svigersøn, har brugt sin private e-mail-konto til officiel brug. Det indrømmede Kushners advokat søndag. Kushner hævder dog, at ingen af de afsendte e-mails har indeholdt fortrolig information. (JARED KUSHNER USED PRIVATE EMAIL WITH WHITE HOUSE COLLEAGUES

TOCIFRET VÆKST I KINESISK YOGHURT-SALG

Salget af yoghurt på det kinesiske marked steg 18 procent sidste år. Dermed oversteg salget af det syrnede mejeriprodukt for første gang salget af mælk. Ifølge analytikere skyldes den store stigning, at de kinesiske mejeriproducenter har haft held med at brande yoghurt som et "sundt og slankende" produkt. (CHINAS YOGHURT SALES POISED TO OVERTAKE MILK FOR THE FIRST TIME

KINA OG RUSLAND KNYTTER HANDELSBÅND

Det kinesiske energiselskab CEFC China Energy har opkøbt 15 pct. af aktierne i det russiske olie og gasselskab Rosneft. Selskabet er tæt knyttet til Putin-regeringen, og købet bliver af flere set som en forstærkning af handelsrelationerne mellem Kina og Rusland. (CHINA AND RUSSIA QUIETLY BUILD BUSINESS BONDS)

BRITISK KREDIT-RATING FÅR ET NØK NEDAD

Det amerikanske kreditvurderingsbureau Moodys har nedvurderet Storbritanniens kreditrating til det laveste niveau siden 2013. Det sker, efter at den britiske premierminister Theresa May fredag bad om at få udskudt det britiske exit fra EU med to år. (UK CREDIT RATING DOWNGRADED AFTER BREXIT UNCERTAINTY)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

UBER VIL INDGÅ KOMPROMIS I LONDON

Det amerikanske kørselstjeneste Uber er ved at indlede forhandlinger med Londons bystyre, efter at selskabet fredag mistede sin tilladelse til at operere i den engelske hovedstad. London står for over 5 pct. af Ubers samlede passagerantal på verdensplan. (UBER TRIES COMPROMISE WITH LONDON REGULATORS)

TYSKE SELSKABER BEDER OM HJÆLP MOD HACKERANGREB

Flere toneangivende tyske firmaer vil nu have den tyske regering til at hjælpe med at beskyttelse mod hacker-angreb fra Kina. Opråbet kommer i kølvandet på en rapport, der viser, at to ud af tre tyske industriselskaber blev ramt af hackerangreb i 2016. (HIT BY CHINESE HACKERS SEEKING INDUSTRIAL SECRETS, GERMAN MANUFACTURERS PLAY DEFENSE)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

UBER HAR SUCCES MED AT LEVERE MAD

Ubers madudbringnings-tjeneste UberEats har i flere lande overhalet firmaets indtjening på den traditionelle kørselstjeneste. Samtidig er der sket en tyvedobling i antallet af ture, som UberEats-chauffører har kørt siden marts 2016. (ONE SURPRISE STANDOUT FOR UBER: FOOD DELIVERY)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

ANGELA MERKEL VINDER DET TYSKE FORBUNDSVALG

Den tyske kansler, Angela Merkel, vinder sin fjerde periode i det tyske forbundsvalg, men risikerer at miste magt i parlamentet, efter at det populistiske højrefløjsparti, Alternative für Deutschland, vandt en tredjeplads i valget. (GERNMAN ELECTION: MERKEL WINS FOURTH TERM BUT FAR-RIGHT AFD SURGES TO THIRD)

ROYAL BANK OF SCOTLAND FORSINKER LANCERING AF BILLIGE KREDITKORT

Royal Bank of Scotland, har forsinket lanceringen af et mere konkurrencedygtigt og billigt kreditkort. Det sker på grund af bekymringer om størrelsen af bankens udlån til de britiske husholdninger, der har ramt omkring 200 mia. pund (ca. 1688,6 mia. kr.). (ROYAL BANK OF SCOTLAND DELAYS INTRODUCTION OF LOW-RATE CREDIT CARD)

LEVERINGSFIRMAET DELIVEROO MODTAGER MILLIONINVESTERING FRA AMERIKANSKE SELSKABER

Det britiske leveringsfirma, Deliveroo, har nået en samlet værdi på 2 mia. dollar, efter at to amerikanske selskaber, T Rowe Price Associates og Fidelity Management & Research Company, har investeret 385 mio. dollar i firmaet. (DELIVEROO VALUATION HITS £1.5BN AFTER FOOD DELIVERY FIRM RAISES NEW FUNDS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

TUSINDER VENTES AT VÆLGE STORBRITANNIEN FRA EFTER BREXIT

Antallet af immigranter, der søger mod Storbritannien kan falde med op mod 100.000 personer om året, når skilsmissen fra EU er i mål. Det venter amerikanske Bank of America, der peger på, at den faldende immigration kan have en negativ effekt på den britiske økonomi. (IMMIGRATION TO FALL BY HUNDREDS OF THOUSANDS AS THE UK BECOMES LESS ATTRACTIVE)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

RYANAIR VIL VENDE KRISEN OG TILBYDER BILLETTER TIL EUROPA FOR UNDER 50 KR.

Ryanair prøver at få flyreservationer tilbage på sporet, og tilbyder billetpriser til Frankrig for på under 5 pund, og resten af Europa for under 10 pund. De billige priser skal vende krisen for flyselskabet, som i sidste uge aflyste flere tusinde afgange. (RYANAIR SLASHES FARES FOR THE WINTER TO WIN BACK PASSENGERS)

/ritzau/FINANS

Søren Dahl

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig