Mandagens internationale avisuddrag med Oxi, EU og Paypal

Udgivet den 06-07-2015  |  kl. 06:49  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

GRÆKENLANDS FREMTID USIKKER EFTER NEJ-SEJR

Grækenlands vælgere stemte med et flertal på 61,3 af stemmerne nej til nedskæringer og reformer, der kunne berettige landet til endnu en hjælpepakke fra EU. Dermed er landets fremtid kastet ud i usikkerhed, hvor statsoverhoveder og analytikere har vidt forskellige meninger om hvorvidt landet kan blive i eurozonen. (GREECE'S EUROZONE FUTURE IN DPUBT AFTER DECISIVE NO VICTORY)

KINESISKE MARKEDER GÅR FREM EFTER INTERVENTION FRA BEIJING

Det kinesiske aktiemarked har tidligt mandag rettet sig efter en periode med voldsomme fald. Det sker efter, at de kinesiske myndigheder i Beijing har lovet at levere ekstra likviditet til markedet. (CHINA MARKETS GAIN AFTER BEIJING LIQUIDITY MOVE)

PAYPAL PÅ OPKØBSJAGT EFTER SPLIT FRA EBAY

Betalingsselskabet Paypal er på jagt efter internationale opkøbsmål, der kan drive selskabets vækst og forsvare selskabets konkurrenceposition, alt imens Paypal forbereder sig på at splitte sig bort fra eBay. (PAYPAL ON HUNT FOR TAKEOVERS AFTER EBAY SPLIT)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

INVESTORER FORBEREDER SIG PÅ STORE UDSVING I KØLVAND PÅ "OXI"

Med søndagens græske "oxi" til afstemningen om reformer af den græske økonomi til gengæld for en hjælpepakke fra EU, ventes det politiske drama omkring det sydeuropæiske land, og dermed usikkerheden i markedet, at fortsætte. (INVESTORS BRACE FOR BIG MOVES IN WAKE OF GREEK VOTE)

AETNA OG HUMANA FÅR FORSPRING FRA FUSIONSAFTALE

De to amerikanske sundhedsforsikringgiganter Aetna og Humana har sikret sig et solidt forspring i konkurrencen om konsolidering på det amerikanske marked, med deres aftale om en fusion til en værdi af 34,1 mia. dollar. (WITH MERGER DEAL, AETNA, HUMANA GET AHEAD OF THE PACK)

AMERIKANSK ARBEJDSLØSHEDSTAL STIGER TIL 281.000

Antallet af amerikanere, der søger om arbejdsløshedsunderstøttelse steg sidste uge med 10.000 personer til 281.000. Til trods for stigningen og at analytikerne havde ventet blot 270.000 nye ansøgere, er antallet stadig historisk lavt. (U.S. JOBLESS CLAIMS RISE TO 281.000)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

GRÆSK NEJ GIVER HOVEDPINE FOR EUROPÆISKE LEDERE

En storsejr til nej-siden i den græske afstemning om reformer og hjælpepakker, præsenterer et mareridtsscenarie for europæiske ledere, i særdeleshed Tysklands Angela Merkel. Hvorvidt Grækenland kan blive i eurozonen er nu et åbent spørgsmål. (GREEK REFERENDUM NO VOTE SIGNALS HUGE CHALLENGE TO EUROZONE LEADERS)

OPSPLITNING AF SEKS ENERGIKÆMPER AFVISES AF BRITISKE MYNDIGHEDER

En ny rapport fra de britiske konkurrencemyndigheder afviser, at det er nødvendigt at dele seks kæmper på det britiske energimarked op i mindre enheder. Dermed afviser myndighederne også mistanker om, at selskaberne, der tæller E.ON, SSE og British Gas, har samarbejdet om priser. (BREAKUP OF BIG SIX ENERGY FIRMS NOT NEEDED, SAYS REGULATOR)

BANKBØDER FOR 800 MIO. PUND GIVER OSBORNE LUFT I BUDGETTET

De finansielle myndigheder i Storbritannien har idømt banker og andre selskaber opererende i Storbritannien 819 mio. pund i bøder for ulovlig adfærd indtil videre i år og det giver George Osborne luft i budgettet. (FCA'S £819M IN FINES REVENUE GIVES OSBORNE ROOM TO FUND WORTHY CAUSES)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske