Meddelelse om kapitalforhøjelse i Danske Andelskassers Bank A/S

Udgivet den 13-12-2017  |  kl. 17:07  |  

Selskabsmeddelelse nr. 15/2017 13. december 2017 
 

Bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank A/S har i dag besluttet at udnytte sin bemyndigelse i vedtægternes § 4a, stk. 2 til at forhøje selskabets aktiekapital med minimum DKK 10 mio. stk. aktier à nom. DKK 2,00 og maximalt nom. 24.226.390 stk. nye aktier à nom. DKK 2,00 uden fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer.

Kapitalforhøjelsen gennemføres som en rettet emission ved kontant indskud til markedskurs opgjort som gennemsnitskursen af alle handler over dagen (VWAP) i perioden fra torsdag den 30. november til og med onsdag den 13. december 2017. Kursen er opgjort til DKK 4,658646. Tegning af kapitalen sker 14. december 2017. Indbetaling af den tegnede kapital sker den 14. december 2017.

For vilkårene for de nye aktier henvises til vedtægternes § 4a, stk. 3.

Aktierne forventes optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S under den eksisterende ISIN-kode (DK0060299063) med forventet første handelsdag den 20. december 2017.

Bestyrelsen forbeholder sig retten til at tilbagekalde kapitalforhøjelsen, hvis der, inden beslutning om kapitalforhøjelsens registrering i Erhvervsstyrelsen, indtræffer en begivenhed, der efter bestyrelsens skøn vil gøre gennemførelsen af kapitalforhøjelsen utilrådelig.
 

Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70 samt pr. mail tmp@dabank.dk.
   

Vigtig meddelelse
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

 

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse Danske Andelskassers Bank_Meddelelse om kapitalforhøjelse i Danske Andelskassers Bank.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber