Medicinalgigant får prygl på børsen efter finansdirektørs farvel

Udgivet den 21-08-2017  |  kl. 14:54  |  

Den irske medicinalkoncern Shire har en hård mandag på børsen, efter at finansdirektør Jeff Poulton har valgt at sige sin stilling op.

Ifølge Royal Bank of Canada skaber finansdirektørens farvel usikkerhed om timingen for et muligt frasalg af Shires division for neurovidenskab, skriver Bloomberg News.

Analytiker Douglas Miehm noterer sig, at Jeff Poulton har været med til at integrere de to virksomheder Dyaz og Baxalta, og at selskabets nuværende arbejde med at gennemgå virksomhedens strategi kan blive forsinket af et skifte i det øverste ledelseslag.

Shire-aktien falder mandag eftermiddag omkring 4 pct. på børsen i London, og dermed ligger selskabet i bunden af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Jeff Poulton stopper efter planen ved udgangen af året og skal fremover være hos amerikanske Indigo, der arbejder med teknologiske løsninger inden for landbruget.

Shire har de seneste år haft danskeren Flemming Pedersen som administrerende direktør.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
15:41:01

 
0,00%
 
15:41:01

 
0,51%
 
15:41:01

 
0,00%
 
15:41:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder