MHI Vestas' stormølle sætter verdensrekord og kan øges til 9 MW

Udgivet den 26-01-2017  |  kl. 09:10  |  
Vestas

MHI Vestas Offshore Wind har sat produktionsrekord med den V164-mølle, selskabet har sat op i Østerild, og fortæller, at 8 megawatt-møllen på specifikke placeringer kan opgraderes til en endnu større mølle.

- Den nye V164 kan nå en nominel størrelse på 9 megawatt afhængig af specifikke site-forhold. Den øgede energiproduktion per vindmølle tilføjer større værdi for mange projekter og giver omkostningsbesparelser, da færre møller vil være krævet til at nå parkkapaciteten, skriver MHI Vestas i en pressemeddelelse.

Baseret på V164-8,0 MW-møllen kan MHI Vestas med andre ord præsentere en 9 MW-mølle. Den 1. december producerede den opsatte V164-mølle i Østerild 216.000 kilowatt-timer i løbet af 24 timer, hvilket er rekord.

- Vi er sikre på, at 9 megawatt-maskinen nu har bevist, at den er klar til markedet, og vi mener, at vores vindmølle vil spille en væsentlig rolle i forhold til at gøre det muligt for offshoreindustrien at fortsætte med at sænke prisen på energi, siger Torben Hvid Larsen, der er teknologichef hos MHI Vestas.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
14:46:01

 
0,00%
 
14:46:01

 
-1,45%
 
14:46:01

 
0,00%
 
14:46:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder