Nationalbanken/Nordea: Ny linje kan virke som rentesænkning

Udgivet den 17-01-2017  |  kl. 15:53  |  

Nationalbanken går fra starten af næste måned over til at lave markedsoperationer på daglig basis, hvor det tidligere har været hver uge.

Ifølge Nordea betyder det i praksis, at renten på indskudsbeviser, som i øjeblikket er på minus 0,65 pct., bliver sat en smule ned.

- Ændringen er et udtryk for, at den dag-til-dag-rente, man har set på pengemarkedet, har svinget rigtig meget, og Nationalbanken vil gerne have, at der ikke er så meget volatilitet i markedet. Og det kan banken sikre ved at lave operationer dagligt i stedet for ugentlig, siger Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker i Nordea.

- Det kan give markedet en bedre fornemmelse af, hvor renten rent faktisk skal ligge.

Indskudsrenten er den pris, som bankerne betaler for at have penge stående hos Nationalbanken. Og tidligere har løbetiden været en uge, hvilket nu bliver ændret.

Nationalbanken har ud over ændringen også hævet den pris, som bankerne skal betale for at handle med Nationalbanken med 5 basispoint.

- Det har som formål, at bankerne i højere grad handler med i hinanden i stedet for at handle med Nationalbanken. Det kan øge likviditeten på pengemarkedet.

- Tankegangen er nok, at markedsprisen er mere reel, når bankerne handler med hinanden, end hvis det er Nationalbanken, for så er det en mere kunstig pris, siger Jan Størup Nielsen.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,00%
 
22/09/17

 
0,00%
 
22/09/17

 
0,05%
 
22/09/17

 
0,00%
 
22/09/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder