Network Capital Group Holding A/S - Periodemeddelelse for 3. kvartal 2016

Udgivet den 09-11-2016  |  kl. 11:33  |  

Network Capital Group Holding A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3. kvartal 2016. Selskabet offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelser.

Som tidligere nævnt har der i en periode været arbejdet på etablering af en finansiel koncern, men da der har været opstået andre muligheder undervejs, har dette arbejde været forsinket.

Selskabet har dog i dag besluttet en strategi, som bevirker, at selskabet ved udgangen af 2. kvartal 2017 har skabt et børsnoteret rådgivningshus med fokus på hente kapital til virksomheder i form af såvel egen- som fremmedkapital. 

I den forbindelse er der indgået hensigtserklæringer om at købe Dansk OTC A/S, Network Property A/S, Network Finans A/S samt Dansk OTC Invest A/S for en estimeret købesum på 85 mio. kr. Betalingen vil ske i form af nyudstedte aktier i Network Capital Group Holding A/S. Aftalerne er betinget af endelige due diligence, som forventes afsluttet i 1. kvartal 2017.

Den oprindelige plan om at inkludere en bank i form af Københavns Andelskasse er blevet opgivet. Men efter købet af ovennævnte selskaber, vil Network Capital Group Holding A/S indirekte erhverve en mindre ejerandel i Københavns Andelskasse, som på erhvervelsestidspunktet vil være under 10% af andelskapitalen i Københavns Andelskasse.

Selskabet vil blive ledet af erfarne finansfolk, som har hentet kapital og skabt virksomheder i over 25 år. For at sikre det økonomiske fundament til et børsnoteret rådgivningshus, har bestyrelsen i dag også besluttet at igangsætte optagelse af såvel lånekapital samt en garanteret fortegningsemission.

Selskabet er i forhandlinger med långivere om at få ydet et lån på minimum 20 mio. kr., og der er opnået tegningsgarantier for en fortegningsemission i forholdet 1:20 til kurs 0,02, som skal gennemføres inden den 1. februar 2017. Første udkast til prospektet til fortegningsemissionen er indleveret til Finanstilsynet.

I forbindelse med det forkerte udbetalte udbytte i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling den 5. juli 2016, har Selskabet indgået en aftale med Dansk OTC A/S, som har indvilliget i at dække betalinger op til 250.000 kr., hvis nogle aktionærer måtte mene at have et krav. Dansk OTC erkender ingen skyld i denne uheldige sag, men har af hensyn til arbejdet med at skabe det børsnoterede rådgivningshus valgt at påtage sig forpligtelsen og dermed lukke sagen.

Selskabets fastholder derfor indtil videre de hidtil offentliggjorte forventninger om et resultat før renter og skat i niveauet -2,0 til -2,5 mio. kr., men det understreges, at forventningerne om et resultat i 2016 stadigvæk er forbundet med store usikkerheder og er helt afhængig af de fremtidige udviklingsmuligheder.

 

Med venlig hilsen

Network Capital Group Holding A/S

Bestyrelsesformand Jesper Bak

Telefon: +45 51 30 75 78

Email: jb@ncgh.dk

 

Vedhæftede filer:

161109_periodemeddelelse_3kvartal.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig