NKT A/S 3. kvartal 2017: Tilfredsstillende resultat med fortsat forbedring af indtjeningen

Udgivet den 15-11-2017  |  kl. 06:30  |  

Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K

15. November 2017
Meddelelse nr. 31

NKT A/S 3. kvartal 2017: Tilfredsstillende resultat med fortsat forbedring af indtjeningen

Koncerndirektør Michael Hedegaard Lyng siger:
- Den finansielle udvikling i 3. kvartal 2017 var tilfredsstillende for både NKT og NKT Photonics. I NKT øgede vi omsætningen og indtjeningen, som forventet drevet af de opkøbte højspændingsaktiviteter. Vores finansielle forventninger til helåret er uændrede. Desuden er jeg begejstret over, at vi for nylig har markeret vores stærke position i markedet for offshore-vind med tildelingen af en endelig ordre og to aftaler som foretrukken leverandør. 

Finansielle højdepunkter for 3. kvartal 2017

EUR mio. NKT (tidligere NKT Cables) NKT Photonics
Omsætning 303,2* 11,2
Organisk vækst 24% 0%
Operationelt EBITDA 43,8 -0,8
Operationel EBITDA-margin 14,4%* neg.

* Std. metalpriser

Finansielle forventninger til 2017 for NKT uændrede, mens de er justeret for NKT Photonics
NKT fastholder de finansielle forventninger, som blev givet den 11. april 2017, jf. selskabsmeddelelse nr. 8. Den forventede omsætning (std. metalpriser) er cirka EUR 1,1 mia. og et operationelt EBITDA på cirka EUR 140 mio.

For NKT Photonics er den forventede organiske vækst cirka 10% og den operationelle EBITDA-margin er cirka 10% mod et tidligere mål på cirka 15%. Den justerede margin skyldes udelukkende en revurdering af LTI programmet for ledende medarbejdere, hvor EUR 2,3 mio. forventes hensat til dette i 2017.

NKT (tidligere NKT Cables): Operationelt EBITDA steg med EUR 23 mio. svarende til en 4%-points højere margin. Stærkt momentum for NKT på det europæiske marked for offshore vind 
NKT øgede operationelt EBITDA til EUR 43,8 mio. i 3. kvartal 2017, fra EUR 20,5 mio. i den samme periode i 2016. Forbedringen var drevet af de opkøbte aktiviteter, som har ført til større eksponering mod højspændingskabelmarkedet. Den operationelle EBITDA-margin (std. metalpriser) steg med 4%-points. Integrationen af de opkøbte aktiviteter er forløbet som planlagt og i løbet af 3. kvartal 2017 blev den fuldt integrerede organisation implementeret.

NKT har inden for kort tid annonceret tildeling af ordren på Borssele Beta offshore vindprojektet i Holland, og er blevet valgt som foretrukken leverandør til yderligere to projekter i Storbritannien, Moray East og Triton Knoll.

NKT Photonics: Flad organisk vækst og opkøbet af Onefive blev gennemført
I 3. kvartal 2017 rapporterede NKT Photonics flad organisk vækst med positiv udvikling i Imaging & Metrology og Material Processing divisionerne, som blev opvejet af negativ vækst i Sensing & Energy. EBITDA blev negativt påvirket med EUR 1,8 mio. på grund af hensættelser til LTI programmet for ledende medarbejdere. Programmet er blevet revurderet som følge af opkøbet af Onefive, der blev gennemført d. 1. september 2017 som vil styrke NKT Photonics' position på det hurtigt voksende marked for ultrafast lasere.

Telekonference
NKT holder i dag kl. 09.00 en telekonference for investorer og analytikere, og den kan følges på investors.nkt.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig om kort tid. For at deltage, ring fra: 
Danmark: +45 3271 1658
UK: +44 (0) 203 427 1908
US: +1 212 444 0896

Kontakter
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse: Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.: +45 2349 9098

Vedhæftede filer:

NKT Q3 Report_2017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal