NNIT/CEO: Regner med at være tilbage på langsigtede mål i 2018

Udgivet den 25-01-2017  |  kl. 10:52  |  

It-selskabet NNIT har skruet ned for vækstforventningerne på toplinjen i forhold til de langsigtede mål. Selskabet venter i år en omsætningsvækst på mellem 1 og 5 pct., hvilket er på grænsen til de langsigtede forventninger på 5 pct.

Men det betyder ikke, at administrerende direktør Per Kogut har lagt væksten i mølposen - tværtimod:

- Vi melder ud, at vi holder den langsigtede vækst med 5 pct. på toppen og 10 pct. på bunden. Og det håber vi da, at vi er tilbage på allerede i 2018, siger direktøren til Ritzau Finans.

Hovedårsagen til, at NNIT må skrue ned for omsætningsvæksten i år, er Novo Nordisk, der er den største enkeltkunde hos it-selskabet. I fjerde kvartal dykkede omsætningen herfra med 16,1 pct. i forhold til kvartalet i 2015, mens den for hele året faldt med 5,9 pct.

- Det har også overrasket og påvirket os. Og det er jo noget, vi bliver nødt til at forholde os til. Vi kan ikke være jubeloptimister, når vi har så stor en usikkerhed for så stor en kunde. Men det er jo tidligt på året, siger Per Kogut.

Sidste år lød forventningen til omsætningsvæksten på 5-8 pct. I år er spændet udvidet til at være 4 pct.

Det skyldes blandt andet, at der kom en del store kunder til i løbet af 2016, som først indgår i et helt regnskabsår i år. Det er eksempelvis Danske Bank, Pandora og Widex. Denne kundegruppes omsætning steg under ét med 74,1 pct. i fjerde kvartal 2016 i forhold til kvartalet året før til 170,5 mio. kr. Ser man på væksten på et år, ligger den på 41,8 pct.

NNIT har fortsat planer om at få flere forretningerne med Novo Nordisk.

- Vi har ikke noget mål om, at Novo Nordisk skal være en mindre kunde. Vi har masser af topprofessionelle it-ydelser, som også Novo Nordisk kan have gavn af. Vi håber da på, at vi kan få en vækst fremadrettet med Novo Nordisk også, siger Per Kogut.

- Novo kan sagtens relativt falde i andel hos os, selv om vi vækster. For at matematikken skal hænge sammen, skal vi vokse mindre med Novo Nordisk end udenfor - og vi satser da på, at vi kommer tilbage på det spor igen, siger NNIT's topchef.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  CEO❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,31%
 
16:50:01

 
-0,38%
 
23:22:01

 
-7,81%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:22:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder