Nordea: Dansk deltagelse i bankunion positivt - citat

Udgivet den 04-07-2017  |  kl. 11:06  |  
Nordea

Den danske regering overvejer, om Danmark skal være med i EU's udvidede banksamarbejde - bankunionen - og det finder storbanken Nordea positivt.

Det skriver Børsen.

- Som vi har sagt mange gange mener vi, at det er godt at være en del af bankunionen, så vi ser udmeldingen fra den danske regering som positiv og vil tage informationen med i beslutningsmaterialet vedrørende placeringen af hovedkvarteret, skriver IR-chef i Nordea Rodney Alfvén til Børsen.

Den svenske regerings planer om at hæve afgifterne for banksektoren har sendt Nordea på udkig efter en mulig ny placering af bankens hovedkvarter. Helsinki og København er især i spil, og Finland er i modsætning til Danmark allerede med i bankunionen.

Rodney Alfvén understreger over for Børsen, at flyttebeslutningen fortsat ikke er taget.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udsendte tidligere tirsdag en pressemeddelelse om igangsætning af et arbejde for at finde ud af, om Danmark skal med i bankunionen.

- Regeringen finder det fornuftigt, at vi nu igangsætter et grundigt arbejde med henblik på at tage endelig stilling til dansk deltagelse i det styrkede europæiske banksamarbejde i efteråret 2019, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

- Det styrkede banksamarbejde har nu været funktionsdygtigt i flere år, og der er opbygget et erfaringsgrundlag, der gør det muligt konkret at vurdere, hvordan banksamarbejdet fungerer, siger ministeren blandt andet.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,80%
 
10:50:01

 
0,00%
 
10:50:01

 
-0,99%
 
10:50:01

 
0,00%
 
10:50:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder