Nordea hæver kursmålet på råvareselskabet UIE fra 662 kroner til 704 kroner efter regnskabet mandag. Anbefalingen er stadig Stærkt Køb.
Selskabet vil bl.a. nu betale 3,5 USD i udbytte pr. aktie mod 1 USD sidste år.
United International Enterprises har siden etableringen i begyndelsen af 80'erne koncentreret sin indsats omkring vegetabilsk olie herunder især palmeolie fra Asien samt verdensomspændende aktiviteter inden for forædling af spiseolier, især inden for konfekturesektoren via Aarhus Karlshamn AB.
UIE's to vigtigste investeringsobjekter er Aarhus Karlshamn AB og United Plantations Berhad.