Nordea: Hovedstaden åbner de økonomiske byporte

3. juli 2009 14:44 af Claus Stolbjerg Hansen

Foto:
Funktioner
Udskriv artiklen
Send til en ven
Del denne artikelDel denne artikel
Tekststørrelse: A A A A
Kategorier
Økonomi

Tilpasningen på det københavnske ejerlejlighedsmarked har nu varet i flere år. Priserne er faldet kraftigt siden de toppede i sommeren 2006, og de helt små ejerlejligheder er nu næsten halveret i pris. Prisfaldene har bidraget til at åbne hovedstadens økonomiske byporte op igen, så langt flere har råd til at købe en ejerlejlighed i dag, end vi har set i mange år.

- Ejerlejlighedskøberes forhandlingskraft svinder ind i takt med, at antallet af københavnske ejerlejligheder til salg er faldet betragteligt. Byggeriet er nu gået i stå, og fremadrettet vil der blive sat færre nye ejerlejligheder til salg, end vi har set i den årrække, hvor der har været byggeboom, skriver Nordeas cheføkonom Helge Pedersen i en kommentar.

- Unge københavneres ejerandele er faldet i flere år, og det peger på, at der er opbygget et udækket købsbehov, som kan blive dækket i takt med, at de økonomiske byporte åbner sig op. Der er således tegn på, at vi har sagt farvel til handelsbunden, og fremadrettet vil se flere handler, end vi har set i slutningen af 2008 og henover årsskiftet.

Der er fortsat betydelige ubalancer i markedet med sælgere der giver op og skifter mægler i stor stil. Desuden er der stor forskel på udbudspriser og salgspriser, pegende på, at sælger og køber fortsat har svært ved at mødes.

- Fremadrettet vil markedet være understøttet af skattelettelser og muligheden for et yderligere mindre prisfald, vi forventer dog, at langt hovedparten af salgspristilpasningen allerede er overstået, og salgspriserne højst vil falde med yderligere 5-10%. Til gengæld skal udbudspriserne falde med yderligere 20-30% for at skabe balance i markedet, mener Helge Pedersen.

Ret indstillingerKommentarer til artiklen (0)

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel.

For at kommentere artiklen skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
 
RSS FeedsMest læste
 

Henter indhold