Nordea på sløj dag: Her er tre grunde til at aktierne fortsætter op

Udgivet den 22-03-2017  |  kl. 15:07  |  

Selv om aktiemarkederne ligger underdrejede onsdag, så ser Nordea ikke grund til at frygte en større aktienedtur. Tværtimod ser banken ifølge et notat flere gode grunde til, at aktierne kan fortsætte op i de kommende 12 måneder med samlet omkring 5-10 pct.

Det skyldes tre faktorer: Væksten i verdensøkonomien fortsætter frem, selskabernes indtjening stiger, og investorerne er ifølge Nordea optimister uden at blive euforiske.

- Vi ser i øjeblikket en positiv udvikling i den globale økonomi, som er bredt baseret, og væksten stiger i både Europa, USA og Emerging Markets. Det er positivt for aktierne, siger seniorstrateg i Nordea Morten Hessner.

Han peger på, at der løbende tikker nøgletal ind, som bekræfter, at den økonomiske vækst er stærk, og at virksomhedernes overskud er på vej i vejret. Samtidig venter Nordea, at virksomhederne vil øge investeringerne. Endelig kan USA's præsident Donald Trump give aktiemarkederne en hjælpende hånd, mener Nordea-strategen, med henvisning til et af Trumps valgløfter.

- Hvis Donald Trump også får succes med at sænke skatterne, så vil det give rum til endnu flere investeringer, siger Morten Hessner.

Den anden positive tendens, der ifølge Nordea vil holde hånden under aktierne, er selskabernes indtjeningsvækst. Analytikere skønner ifølge Nordea en tocifret indtjeningsvækst i år, og selv om Nordea ikke er helt så optimistisk og regner med 7-9 pct., så vil det give basis for stigende aktiekurser, mener seniorstrategen.

Han peger endelig på, at investorerne i bund og grund er optimister uden at være blåøjede.

- På trods af solide stigninger på aktiemarkedet de sidste måneder virker det fortsat til, at investorerne holder lidt igen. De seneste år har generelt været præget af, at investorerne har været forsigtige, og der er ikke tegn på eufori på finansmarkederne, siger Morten Hessner.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
20/10/17

 
0,00%
 
20/10/17

 
0,00%
 
20/10/17

 
0,00%
 
20/10/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder