Nordea vil ikke hæve priserne på boliglån i Danmark - citat

Udgivet den 15-05-2017  |  kl. 10:53  |  
20170515105304352_org.jpg0Nordea har ikke planer om at hæve priserne for danske boliglån.3

En politisk aftale om øget gennemsigtighed på markedet for danske boliglån - strikket sammen af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og støttet af et bredt flertal i Folketinget fra Lisbeth Bech Poulsen hos SF til Hans Kristian Skibby hos Dansk Folkeparti - afholder Nordea fra at hæve priserne på danske boliglån, mens storbanken planlægger at hæve priserne på boliglån i både Sverige og Norge.

Det skriver Finanswatch.

Chefen for detailbank-aktiviteterne i Nordens største bank, Topi Manners, venter nemlig, at Nordea vil øge marginalerne på privatlån - især boliglån - i Sverige og Norge, men ikke i Danmark og Finland.

- Vi venter, at prissætningen på lån i Danmark og Finland vil være stabil, mens der nok vil komme en mindre stigning i marginalerne i Sverige og Norge, især på boliglån, for i højere grad at reflektere den risiko, der er i forhold til den enkelte kunde, siger Topi Manners på Nordeas kapitalmarkedsdag for investorer og analytikere i London torsdag før store bededag til Finanswatch.

Ifølge ham er Nordeas beslutning om ikke at røre ved de danske priser på lån en direkte konsekvens af det store politiske fokus, der er kommet på specielt bidragssatserne på realkreditlån.

- Der vil ikke være en risikobaseret prissætning i Danmark på grund af det politiske fokus på omkostningsgennemsigtighed, men vi vil se på risiciene i andre markeder, siger Topi Manners.

Topi Manners kom ikke nærmere ind på, hvorfor Nordea også venter at holde lånepriserne stabile i Finland, skriver Finanswatch.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
25/05/17

 
0,00%
 
02:02:02

 
0,00%
 
25/05/17

 
0,00%
 
02:02:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder