Nordjyder ser mest optimistisk på boligmarkedet i 1. kvartal

3. februar 2012 13:03 af Boligsiden

Funktioner
Udskriv artiklen
Send til en ven
Del denne artikelDel denne artikel
Tekststørrelse: A A A A
Kategorier
Bolig Nyt

Tal fra Dansk Ejendomsmæglerforening og boligportalen boligsiden.dk viser, at de nordjyske ejendomsmæglere ser mest positivt på udviklingen i huspriser i løbet af 1. kvartal i år.

I en rundspørge om forventningerne til udviklingen i huspriserne i løbet af 1. kvartal i år er de nordjyske ejendomsmæglere landets mest positive.

Ifølge rundspørgen, som er lavet af Dansk Ejendomsmæglerforening blandt landets ejendomsmæglere, tror over halvdelen – 56 pct. – at huspriserne vil falde i løbet af 1. kvartal i år.

6 ud af 10 er positive

I Nordjylland er det kun godt 43 pct. af ejendomsmæglerne, der deler den holdning.
Tværtimod tror 57 pct. – eller næsten 6 ud af 10 – af de nordjyske ejendomsmæglere, at huspriserne forbliver uændrede i løbet af årets første 3 måneder. På landsplan er andelen kun 4 ud af 10.

Også når man sammenligner de 5 regioner i landet, placerer nordjyderne sig helt fremme i feltet som de mest positivt indstillede.

Hænger sammen med udviklingen i 2011

”Forventningerne i Nordjylland hænger godt sammen med sidste års udvikling på boligmarkedet. Her faldt huspriserne nemlig mindst i Region Nordjylland. Hvor huspriserne på landsplan faldt med i gennemsnit 6 pct., var husprisfaldet i Nordjylland kun på 0,8 pct. Det kan forklare den noget større optimisme i Nordjylland”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Også hér er Nordjylland altså foran de øvrige regioner.

Fik du læst: Ejendomsmæglere har delte forventninger til prisudvikling

Værst ramt i denne sammenhæng var Region Hovedstaden, hvor husejerne fik barberet knap 9 pct. af værdien i løbet af sidste år.

Kommentarer til artiklen (0)

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel.

For at kommentere artiklen skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.