Nordjyske/ABG: Moderat potentiale trods sandsynlighed for nyt bud

Udgivet den 16-04-2018  |  kl. 10:03  |  
Arkiv: Foto

ABG Sundal Collier ser god mulighed for, at aktionærerne i Nordjyske Bank vil blive præsenteret for et nyt købstilbud, efter at Jyske Bank for nyligt hævede sit bud fra 170 til 190 kr. per aktie, eller omkring 3,5 mia. kr.

Aktien i Nordjyske Bank ligger dog tæt på det niveau, som ABG ser mulighed for, at et forhøjet bud vil lyde på, og anbefalingen af aktien sænkes til "hold" fra "køb".

- Vi forventer et nyt bud på 195-205 kr. og øger kursmålet til 200 kr. (130). Vores kursmål er baseret på en værdi som selvstændig bank ("standalone value") på 125 kr. og 75 kr. i præmie, skriver analytiker Mads Thinggaard i et notat.

Han ser mange mulige alternativer til buddet fra Jyske Bank - alternativer, som sandsynligvis vil involvere Nykredit, der er Nordjyskes samarbejdspartner på realkreditområdet, eller andre banker, der indgår i dette samarbejde.

Endelig kan også Jyske Bank tænkes at øge sit bud en sidste gang, hedder det i analysen.

Aktien i Nordjyske Bank stiger mandag 0,3 pct. til 186 kr. og er steget sammenlagt 56 pct., siden Jyske Bank fremsatte sit første købstilbud på 170 kr. per aktie den 13. marts.

Jyske Bank forhøjede siden sit bud til 190 kr. den 5. april.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
20/04/18

 
0,00%
 
20/04/18

 
0,00%
 
20/04/18

 
0,00%
 
20/04/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder