Novo Nordisk har ingen kommentarer til USA-sag

Udgivet den 12-01-2017  |  kl. 09:17  |  
Novo Nordisk - Research

Novo Nordisk har ikke tænkt sig at kommentere det nye søgsmål mod selskabet i USA. Det oplyser selskabets presseafdeling til Ritzau Finans torsdag morgen.

Novo Nordisk og flere af selskabets øverste direktører er blevet sagsøgt af et amerikansk advokatfirma på vegne af en pensionsfond. Det fortalte advokatfirmaet, Bernstein Litowitz Berger & Grossmann, natten til torsdag i en pressemeddelelse.

Advokaterne anklager Novo for at have vildledt investorerne med sine udmeldinger mellem april 2015 og oktober 2016. Specifikt er det Novos udsagn om den forventede indtjening, som ifølge anklagen var pustet op af ulovlige prisaftaler for diabetesmedicin. Ligeledes går anklagen på, at Novo ikke har oplyst nok om prispresset i USA.

Sagen er ført som en såkaldt "class action"-sag, hvor mange investorer kan slå deres krav sammen, og der er åbent for flere sagsøgere frem til 13. marts 2017.

Novo Nordisk fortalte i halvårsregnskabet for 2016 om prispres i USA, og i regnskabet for tredje kvartal, der blev lagt frem 28. oktober, måtte selskabet nedjustere både på den korte og den lange bane - igen med henvisning til pres i USA. Begge begivenheder udløste store kursfald i aktien, der som konsekvens blev 2016's dårligste investering i C20-indekset.

Novo-aktien starter torsdagens handel med at falde 3,2 pct. til 247,10 kr., men retssagen er ikke eneste nyhed ude om Bagsværd-selskabet. Også Donald Trumps kommentarer om et opgør med medicinalsektorens indtjening i USA spiller ind på aktiens udvikling.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder