Novo/DNB: Usikkerheden stiger med Trump og retssag

Udgivet den 12-01-2017  |  kl. 09:15  |  
Novo Nordisk - Hovedkontor

Det er svært at udlede noget konkret fra de to nyheder, der har ramt Novo Nordisk i USA det seneste døgn, men det øger usikkerheden om aktien. Det vurderer Rune Majlund Dahl, aktieanalytiker i DNB.

Først angreb den kommende præsident, Donald Trump, medicinalsektoren for at tjene for mange penge og producere for meget uden for USA's grænser. Derefter lancerede et advokatfirma et søgsmål mod Novo med anklager om vildledning af investorerne om selskabets prispres og faldende indtjeningsgrad i USA.

- Vi ved ikke, hvor meget, der kommer til at ske. Trump snakker om at starte budrunder for medicin, men spørgsmålet er, hvem det kommer til at ramme. Bliver det diabetessektoren, hvor vi har set øget konkurrence i forvejen, eller andre sektorer, hvor priserne har steget markant? Men det er klart, at det bidrager til usikkerheden, siger Rune Majlund Dahl til Ritzau Finans.

Søgsmålet er ligeledes svært at vurdere effekten af, fordi det er en meget ny sag, hvor perspektiverne er uklare.

- Og uanset hvad, har Novo Nordisk formentlig forsikring, så det næppe går ud over aktionærerne. Men det kan godt lægge en ekstra usikkerhed ind over, siger Rune Majlund Dahl.

Novo-aktien starter torsdag med at falde 3,4 pct. til 246,60 kr. og ligger nederst i C20-indekset sammen med to andre selskaber fra medicinalsektoren, Lundbeck og Genmab.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:20:01

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:20:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder