Obligationer/middag: Rentefald på ugens sidste handelsdag

Udgivet den 17-02-2017  |  kl. 11:13  |  

Det er så som så med risikolysten på finansmarkederne fredag, og investorerne tiltrækkes af den relative sikkerhed, der ligger i fastforrentede papirer.

Fredag formiddag handles den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2025 med en rente på 0,33 pct. Det er 3 basispoint lavere end torsdagens lukkeniveau i Danmark. Renten sluttede sidste fredag i 0,35 pct.

Udover faldende aktiemarkeder er der ikke udsigt til store og væsentlige signaler fra nøgletal fredag.

Det britiske detailsalg bragte dog en overraskelse, da det faldt 0,3 pct. på månedsbasis i januar mod en ventet stigning på 1,0 pct. Det sendte den tiårige britiske rente ned til 1,23 pct. Før offentliggørelsen var den 1,24 pct.

I løbet af ugen har der anderledes været en stribe interessante nøgletal fra særligt den amerikanske økonomi. Flere af dem har vist positive vækstsignaler for USA, og det kan være med til at presse på for en snarlig renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve - måske allerede til marts.

Senest var der ekstremt gode takter fra tillidsindikatoren fra Philly Fed, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag og overraskede ganske voldsomt.

I februar steg indekset til 43,3 fra 23,6 måneden før - det var det højeste niveau siden 1984 - mod et ventet indeks blandt økonomerne på 18,0. Selv om indekset er ganske volatilt, skønner økonomer, at det i hvert fald øger sandsynligheden for, at februar måneds ISM-indeks stiger fra det allerede høje niveau på 56,0.

Sent fredag offentliggøres der tal for de ledende indikatorer for januar fra USA. De ventes at vise en stigning på 0,5 pct. - ganske som i måneden før.

De ledende indikatorer består af ti nøgletal, som alle giver en indikation af aktiviteten i den amerikanske økonomi seks til ni måneder frem.

Eksempler på komponenter bag den overordnede indikator er ugentlig arbejdstid i produktionssegmentet, udstedelse af byggetilladelser, nye dagpengeanmodninger, aktiekurser og ordreindgang til de amerikanske fremstillingsvirksomheder.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
26/05/17

 
0,00%
 
26/05/17

 
0,00%
 
26/05/17

 
0,00%
 
26/05/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder