Obligationer/middag: Spænding og rentefald før amerikanske data

Udgivet den 04-09-2015  |  kl. 12:26  |  

Der er rentefald på de europæiske obligationsmarkeder fredag middag, hvor nøgletallene indtil videre har været få og små, men til gengæld afløses af den store og vigtige jobrapport fra USA ud på eftermiddagen.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 0,90 pct., hvilket er knap 5 basispoint lavere end torsdagens lukkeniveau. På resten af kontinentet er der også rentefald i nordeuropæiske lande som Tyskland og Sverige, og det samme er tilfældet længere sydpå i lande som Spanien og Portugal.

Dagens store højdepunkt er den amerikanske jobrapport, som bliver præsenteret kl. 14.30 dansk tid. Rapporten får stor opmærksomhed, idet den kan give indikationer om, hvorvidt den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan finde på at skrue op for den ledende rente ved rentemødet om små to uger.

Før offentliggørelsen er det forventningen, at der i august blev skabt 217.000 job uden for landbruget mod 215.000 måneden før. Det er i hvert fald estimatet blandt en række økonomer, som Bloomberg News har adspurgt forud for præsentationen.

- Jobrapporten fra USA er vigtig, fordi Fed er på vej mod den første renteforhøjelse, og fordi Feds Fischer og Bullard har nævnt den som vigtig, skriver seniorøkonom Kim Fæster fra Jyske Bank i en kommentar.

- Vi vurderer, at markedet vil være ret robust over for en skuffelse, fordi jobvæksten i august ofte er meget svingende, og de seneste fire år er jobvæksten efterfølgende oprevideret med knap 100.000 i gennemsnit. Det betyder også, at der er en vis risiko for, at jobvæksten skuffer her i den første offentliggørelse, fortsætter han.

Hos Kim Fæster og kollegerne i Jyske Bank er det forventningen, at der i august har været en jobvækst på 200.000.

- Samtidig venter vi et fald i arbejdsløsheden til 5,2 pct. og vil ikke afvise et stærkere fald. Efter Beige Book er der kommet mere fokus på lønstigningerne. Beige Book meldte om stabile lønstigninger, men også et tiltagende lønpres på grund af det strammere arbejdsmarked, lyder det fra seniorøkonomen.

Ved middagstid ligger renten på den toneangivende amerikanske T-bond i 2,12 pct. Det er et fald på 6 basispint i forhold til niveauet ved dansk lukketid torsdag.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Obligationer❯  Danmark❯  Middag❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
17:43:01

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
17:43:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder