Obligationer/tendens: Tyder på rolig start med muligt USA-efterslæb

Udgivet den 17-07-2017  |  kl. 07:31  |  

Det danske obligationsmarked ser ud til at åbne uden de store udsving mandag morgen, men hvor fredagens sene rentestigning i USA måske kan gå ind og påvirke en anelse.

Efter at den tiårige statsobligation i Danmark lukkede med en rente på knap 0,70 pct., som var 2 basispoint over torsdagens lukkeniveau, kravlede renten på det toneangivende amerikanske statspapir - T-bonden - op til slutniveauet 2,33 pct. Det var omtrent 1 basispoint højere, end da de danskere handlere gik på weekend.

Dermed er der mulighed for, at de danske investorer har lidt at skulle indhente i obligationshandlen på en mandag, der ellers ikke ser ud til at have meget at byde på af ventet karakter.

Ud over mandagens tidlige nøgletal fra den kinesiske økonomi for andet kvartal, der overraskede positivt, for både industriproduktionen og detailsalget, kommer der tal for erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset.

- Denne uges vigtigste begivenhed er ECB-mødet på torsdag. Det bliver interessant at se, om ECB igen gradvist justerer sine forventninger forud for en mulig udmelding om udfasning af opkøbsprogrammet til efteråret, skriver Nordea i sin morgenrapport.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,72%
 
11:06:02

 
0,00%
 
11:06:02

 
-1,12%
 
11:06:02

 
0,00%
 
11:06:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder