Onsdagens aviser med Mærsk, Genmab og Lundbeck

Udgivet den 09-05-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

MAGTKAMP I OMSTRIDT BANK PRESSER STORAKTIONÆR UD

En bitter konflikt om Københavns Andelskasses fremtid får nu bankens største aktionær, Clearhaus Holding, til at sælge alle sine aktier til en række mindretalsaktionærer anført af Christian Hornskov og Mustapha Yassine, der ejer kviklånsfirmaet Repay Finance. (Forside, side 6-7)

NORDEA: MÆRSK KAN VÆRE PÅ VEJ MOD AFNOTERING FRA BØRSEN

Storbanken Nordea lufter i et notat muligheden for, at A.P. Møller-Mærsk kan blive afnoteret fra fondsbørsen. Den negative kursudvikling i det seneste år peger i retning af en privatisering af Danmarks største virksomhed, påpeger storbanken. (Side 9)

FINANSDANMARK SKULLE HAVE GJORT NOGET TIDLIGERE

Finanssektorens talerør, Finansdanmark, har indtil videre forholdt sig tavs i forhold til sagen om hvidvask i Danske Bank, men nu erkender topchef Ulrik Nødgaard, at finanssektoren skulle have gjort mere i kampen mod hvidvask tidligere. (Side 9)

GENMAB HOLDER FAST EFTER HÆSBLÆSENDE KVARTALSVÆKST

Med en vækst på 171 pct. i omsætningen er der fuld fart på biotekvirksomheden Genmab, der holder fast i prognosen for året som helhed. Genmabs prognose for 2018 lyder på, at partneren Janssen vil sælge darzalex for 2-2,3 mia. dollar på verdensplan. (Side 10)

LUNDBECK LEVERER VÆKST OG AKTIEPLUS

8 måneder efter Kåre Schultz' afgang, viser Lundbeck rekordvækst i første kvartal af 2018. Men kopimedicin truer, og den nye chef udebliver, mens koncernfinansdirektør Anders Götzsche som midlertidig chef beskriver tiden i front som "hårdt arbejde". (Side 11)

IT-KOMET STORMER MOD BØRSEN I JUNI

It-virksomheden Netcompany går på børsen i begyndelsen af næste måned. "Vi har meget selvtillid," lyder det fra stifter og medejer André Rogaczewski, der vurderer timingen som god. (Side 12)

DANFOSS HENTER RESULTATVÆKST I MASKINRUMMET

Topchef i Danfoss, Kim Fausing, fortsætter industrigigantens toplinjevækst. Øget volumen og effektiviseringer løfter resultatet med næsten 20 pct. (Side 13)

SAS FORDØMMES FOR AT ÆNDRE TAIWAN-STATUS

SAS lader sig presse af Kina, når selskabet følger kinesisk opfordring, der indikerer, at Taiwan er en kinesisk provins. Sådan vurderes det fra politisk hold. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

TILSYNETS HVIDVASKRAPPORT OM DANSKE BANK HAR "VÆSENTLIGE MANGLER"

Der er mangler, misforhold og uoverensstemmelser i Finanstilsynets rapport om hvidvask i Danske Bank, siger den person, som først advarede om hvidvasken. Whistlebloweren, der er et hovedvidne i sagen, er aldrig blevet kontaktet af tilsynet. (Forside, side 10-11)

IT NETCOMPANY HALER IND PÅ KMD

It-kometen Netcompany har formelt meddelt, at man agter at lade sig børsnotere i begyndelsen af juni. Ifølge flere kilder, bliver det til en noget højere værdisætning end hidtil antaget. Netcompany haler ind på KMD målt på både omsætning og antal medarbejdere. (Side 4)

VIKAREN SLÅR ALLE REKORDER I LUNDBECK

Lundbeck sælger medicin som aldrig før og leverer det bedste kvartalsresultat nogensinde. Den søde musik fra Lundbecks maskinrum får dog ikke topchefvikar Anders Götzsche til at drømme om et permanent ophold på den øverste post. (Side 6)

NNIT-DIREKTØR SKAL STÅ I SPIDSEN FOR NY DIGITAL REGERINGSSATSNING

Efter ti år ved rorpinden hos IT-selskabet NNIT har Per Kogut hævet toplinjen med milliarder og navigeret gennem en børsnotering. Nu sætter han sig i formandsstolen i "Digital Hub Denmark". (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NORDEA FÅR DUMPEKARAKTER AF VELHAVERKUNDERNE

Det er ikke bare almindelige danskere, som vender Nordens største bank, Nordea, ryggen. Nu flygter også de velhavende af slagsen. En ny undersøgelse viser, at Nordea har landets mest utilfredse private banking-kunder, der lægger en stor del af bankernes indtjening. (Forside, side 6-7)

IT-SELSKABET NETCOMPANY HAR KURS MOD EN BØRSNOTERING

Noteringen af Netcompany er noget så sjældent som en mellemstor vækstvirksomhed, der melder sin entré på børsen. Trods den hæsblæsende vækst er det lykkedes selskabet at give konkurrenter som KMD og NNIT baghjul målt på lønsomheden. Netcompanys succes afspejles i prisen. (Side 8-9)

WILLIAM DEMANT HÆNGER PÅ I INTERNATIONALT KAPLØB

William Demant, der er kendt for sine Oticonhøreapparater, kom stærkt ind i det nye år. Dermed fastholdes forventningerne om et overskud på den primære drift for hele 2018. (Side 10)

LUNDBECK SÆNKER BARREN FOR RESTEN AF 2018

En god start på året sparker aktien i vejret for Lundbeck. Men en række stød i de næste kvartaler betyder, at det bliver vanskeligt for medicinalselskabet at holde teten året ud. (Side 10)

DANFOSS flYTTER SINE FABRIKKER TÆTTERE PÅ KUNDERNE

Danfoss har gennemført en regional strategi, hvor selskabet har flyttet fabrikkerne tættere på kunderne. Det har fået selskabets indtjeningsevne til at skyde i vejret. (Side 12)

BANKFUSION SKRIDER FREMAD

Den planlagte fusion mellem Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank skrider fremad. Det meddeler de to banker samstemmende til fondsbørsen tirsdag efter markedets lukketid. (Side 14)

FINANS DANMARK ÆRGRER SIG OVER DANSKE BANKS HVIDVASKSAG

Danske Banks mangelfulde hvidvaskindsats i bankens estiske filial igennem flere år frem til og med 2014 risikerer også at skade hele den danske banksektor. Finansdanmarks direktør erkender, at sagen ikke gør noget godt for sektoren. (Side 14)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen
07:04 Equinor leverer blandet regnskab
06:37 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:34 IBM-aktien i dyk efter regnskab
06:34 Facebook-ejer skuffer med regnskab og aktien sendes ned
06:32 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:32 Valuta: Yen-svækkelse presser japanske myndigheder