Onsdagens internationale avisuddrag med Alibaba og Just Eat

Udgivet den 05-08-2015  |  kl. 08:45  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

JUST EAT STORMER FREM

Det tidligere dansk-baserede online udbringningsplatform Just Eat fortsætter ekspansionen og stormer frem på flere parametre i første halvår af 2015. Således kunne selskabet, der nu har hovedsæde i London, præsentere mere end 50 pct. vækst i ordrer, omsætning og overskud før skat. Det seneste år har Just Eat fokuseret meget på udenlandske ekspansion, og har gennemført opkøb i flere lande. Direktøren David Buttress siger, at opkøbene ikke vil fortsætte, da selskabet efterhånden er i de markeder, der har bedst mulighed for fortsat høj vækst. (JUST EAT ORDERS, REVENUES AND PRE-TAX PROFITS UP BY MORE THAN 50%)

ALIBABA UDPEGER TIDLIGERE GOLDMAN-BOSS TIL NY FORMAND

Den kinesiske internetgigant Alibaba, der sidste år blev introduceret på Wall Street med en værdi på 25 mia. dollar, udpeger Michael Evans, tidligere ansat i investeringsbanken Goldman Sachs, til at lede selskabets globale ekspansion. Canadiske Evans bliver derved den højst placerede ikke-kineser i selskabet. Michael Evans og Alibaba sigter imod at servicere 10 mio. virksomheder og 2 mia. kunder på verdensplan. (ALIBABA APPOINTS FORMER GOLDMAN BANKER MICHAEL EVANS AS PRESIDENT)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

VIRKSOMHEDER BEKYMREDE OVER FLYGTNINGEKRISEN I CALAIS

På begge sider af den Engelske Kanal lyder der nu bekymringer om, at krisen med tusinder af flygtninge omkring den franske havneby Calais kan skade virksomheders omsæltning og derved koste arbejdspladser. Som krisen er eskaleret, har den kostet blandt andet den britiske transportindustri 750.000 pund om dagen i tab. Problemet består særligt i en mindre operativ Eurotunnel samt en færgestrejke, der har udstillet manglen på transportalternativer i området. (BUSINESSES WORRY OVER FINANCIAL IMPACT OF CALAIS MIGRANT CRISIS)

SHIRES GIGANTBUD PÅ BAXALTA FORTSÆTTER OPKØBSBOOM I DEN GLOBALE MEDICINALINDUSTRI

Medicinalkæmpen Shire lagde tirsdag et offentligt bud på 30,6 mia. dollar for Baxalta, der producerer behandlingsformer mod sjældne sygdomme. Shire, der i fjord selv måtte kæmpe mod at blive opkøbt, fortsætter dermed trenden om offentlige opkøbsbud i særligt den amerikanske medicinalindustri. Offentlige bud på virksomheder kan være en lang og opslidende affære, hvilket dog ikke ser ud til at skræmme medicialselskaberne. Shire rystede således ikke på hånden, da de tirsdag gik offentligt med buddet blot en uge efter at være blevet afvist af bestyrelsen i Baxalta. (SHIRE MAKES UNSOLICITED $30.6 BILLION BID FOR BAXALTA)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

TÆNKETANK: GRÆSK GÆLDSSANERING NØDVENDIG FOR AT UNDGÅ PERMANENT DEPRESSION

55 pct. af Grækenlands gæld bør eftergives, hvis landet skal have nogen som helst mulighed for at reducere gæld til 120 pct. af BNP. Sådan lyder det nu fra den engelske tænketank NIESR, der i en kvartalsanalyse forudser, at Grækenlands BNP næste år vil være 30 pct. lavere, end da krisen for alvor tog fart i 2010. (GREECE NEEDS WIDE DEBT RELIEF TO AVOID PERMANENT DEPRESSION, THINKTANK WARNS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

FRA LONDON TIL NEW YORK PÅ EN TIME?

Airbus planlægger produktion af nyt supersonisk fly, det såkaldte Concorde Mark 2. Den nye flytype vil potentielt kunne skære flytiden fra London til New York ned til kun en time. Condorde 2 vil således være i stand til at flyve med fire gange lydens hastighed. (CONCORDE MARK 2: AIRBUS FLIES PLANS FOR NEW SUPERSONIC JET)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

BRITISKE SKATTEYDERE TABER MILLIARDER PÅ SALG AF ROYAL BANK OF SCOTLAND

1,1 mia. pund taber britiske statteydere ved salg af statens aktier i Royal Bank of Scotland. Aktierne, der altså nu så småt sælges, stammer fra et redningsopkøb under finanskrisen. Den britiske regering udtaler, at salget er det bedste for det britiske folk på trods af tabet, og at det nu er på tide, at banken igen står på egne ben igen uafhængig af staten. (RBS SHARE SALE: TAXPAYERS LOSE OUT ON £1.1 BILLION IN INITIAL SELL-OFF)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk