Ordinær generalforsamling 2017 i NKT Holding A/S

Udgivet den 21-04-2017  |  kl. 17:46  |  

Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K

21. april 2017
Meddelelse nr. 9

Ordinær generalforsamling 2017 i NKT Holding A/S

Fredag den 21. april 2017 afholdtes ordinær generalforsamling i NKT Holding A/S, jf. selskabsmeddelelse nr. 6 af den 28. marts 2017. 

Generalforsamlingen godkendte følgende:

  • Årsrapporten for 2016 indeholdende koncernregnskab, ledelsens beretning, revisionspåtegning og årsberetninger, herunder det af bestyrelsen fremsatte forslag om at årets overskud overføres til næste år.
  • Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion.
  • Bestyrelsens forslag om, at vederlaget til bestyrelsen for 2017 fastsættes til DKK 900.000 til formanden, DKK 600.000 til næstformanden og DKK 300.000 til hvert af de øvrige medlemmer.
  • Bestyrelsens forslag om, at vederlaget til formanden for revisionsudvalget udgør DKK 200.000, mens udvalgets andet medlem vederlægges med DKK 100.000.
  • Bestyrelsens forslag om, at vederlagsudvalgets og nomineringsudvalgets formand hver vederlægges med DKK 100.000 og at det andet medlem af hvert udvalg hver vederlægges med DKK 50.000.
  • Bestyrelsens forslag om, at formanden for hvert arbejdsudvalg i henholdsvis Nilfisk og NKT Cables vederlægges med DKK 200.000 og at det andet medlem af hvert udvalg vederlægges med DKK 100.000.
  • Bestyrelsens forslag om, at formanden for arbejdsudvalget i NKT Photonics vederlægges med DKK 150.000 og det andet medlem af arbejdsudvalget med DKK 75.000.

Jens Due Olsen, Anders Runevad, Jens Maaløe, Jutta af Rosenborg, Lars Sandahl Sørensen og René Svendsen-Tune blev genvalgt til selskabets bestyrelse.  

Som selskabets revisor genvalgtes Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 

Følgende bemyndigelse til bestyrelsen blev vedtaget:

  • Bemyndigelse til bestyrelsen til at forberede og under overholdelse af givne lovkrav gennemføre en opsplitning af NKT Holding-koncernen inden den ordinære generalforsamling i 2018.

Følgende vedtægtsændringer blev vedtaget:

  • Ændring af navn fra NKT Holding A/S til NKT A/S. NKT Holding A/S blev tilføjet som binavn - §§ 1.1, 1.2 og §§ 3.B I - 3.B III tilrettes i overensstemmelse hermed.
  • Ny bestemmelse vedrørende afholdelse af generalforsamling på dansk eller engelsk uden simultantolkning samt at alle dokumenter udarbejdet til brug for generalforsamlingen, enten på eller efter generalforsamlingen, udfærdiges på dansk eller engelsk - tilføjes som § 7.5
  • Ny bestemmelse vedrørende generalforsamlingsprotokol samt tilgængelighed og offentliggørelse af generalforsamlingsprotokol og stemmeafgivningen på generalforsamlingen - tilføjes som § 7.7
  • Ændring af bestemmelsen om vedtagelse af forslag på generalforsamlingen - § 8 tilrettes i overensstemmelse hermed.
  • Ny bestemmelse om koncernsprog - tilføjes som § 12.4.
  • Tilføjelse til bestemmelsen vedrørende tegning af selskabet. Ordlyden "eller af den samlede bestyrelse" tilføjes i slutningen af første afsnit i § 13.
  • Ny bestemmelse vedrørende elektronisk kommunikation - tilføjes som §§ 14 - 14.1 under nyt kapitel V.
  • Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden frem til 20. april 2022 at udvide aktiekapitalen med maximalt  DKK 200.000.000 ved udstedelse af aktier. Den fulde ordlyd af det vedtagne forslag tilføjes som §§ 3.A.5 -3.A.8.
  • Ændringer af vedtægterne i henhold til ændret lovgivning, sletning af udtømte bestemmelser samt konsekvensrettelser, jf. forslag 9.c (i) - (xiii) og (xx) - (xxi). 

Forslag fra bestyrelsen om ændring af NKT A/S' vederlagspolitik blev vedtaget. 

* * * 

På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev Jens Due Olsen valgt til formand og René Svendsen-Tune valgt til næstformand.  

Formandens beretning kan læses på www.nkt.dk 

Kontakter
Investorer
Lasse Snejbjerg
Tlf.: +45 2913 6607
  Presse
Helle Gudiksen
Tlf.: +45 2349 9098

 

Vedhæftede filer:

Ordinær generalforsamling 2017 i NKT Holding_9.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder