Parken Q1: Fitness.dk giver nedjustering

Udgivet den 19-05-2017  |  kl. 14:26  |  

Parken Sport & Entertainment, der er selskabet bag fodboldklubben FC København, Lalandia og Fitness.dk-kæden, leverer et underskud for første kvartal i år og nedjusterer samtidig forventningerne til hele året.

Forventningen til årets overskud før skat reduceres til 40-55 mio. kr. mod tidligere 60-80 og kan primært henføres til fitness.dk og lukningen af urentable centre.

Regnskabet belastes også med 13 mio. kr. fra den bøde, som Parken blev idømt i marts i en sag om kursmanipulation. Den udgift og sagsomkostninger bogføres som særlige poster i kvartalet. Posten udgør 14,1 mio. kr.

Parkens indtægter udviklede sig bedre, da de steg til 262,8 mio. kr. mod 253,6 mio. kr. i første kvartal 2016.

Parkens primære driftsresultat blev på minus 24,8 mio. kr. mod 13,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

En af årsagerne til det ringere resultat er færre indtægter fra spillersalg, skriver selskabet i regnskabet. Første kvartal sidste år var påvirket af positive transferaktiviteter på 23,4 mio. kr., mens den post i første kvartal i år er et minus 2,6 mio. kr. Og de 14,1 mio. kr. i særlige poster i år var nul sidste år.

Bundlinjen gav et underskud i år på 28,4 mio. kr. mod et overskud på 0,3 pct. i første kvartal sidste år.

Fitness.dk gav i perioden et underskud før skat og finansiering på 5,5 mio. kr. mod et overskud på 6,1 mio. kr. i samme periode for et år siden. Det var til trods for, at omsætningen steg med 1,3 mio. kr. til 116,0 mio. kr. på grund af øgede gennemsnitspriser.

I ferieforretningen Lalandia faldt omsætningen samtidig med godt 14 mio. kr. til 81,5, hvilket forklares med placeringen af påsken i år i forhold til sidste år. Feriecentrene gav et underskud på 0,2 mio. kr.- mod et overskud på 7,7 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Også forventningerne til omsætningen for den fulde forretning bliver nedjusteret i forbindelse med regnskabet. Parken ser nu en omsætning på mellem 1235 og 1255 mio. kr. i 2017. Tidligere ventede Parken en omsætning på 1250 til 1275 mio. kr.

TABEL

Parken Sport & Entertainments regnskab for første kvartal 2017:

Mio. kr. Q1 2017 Q1 2016 FY 2016
indtægter i alt 262,8 253,6 1448,2
Transferindtægter -2,6 23,4 -
Særlige poster -14,2 0,0 -
Primært resultat -24,8 13,4 306,4
Resultat før skat -36,7 0,4 120,7
Periodens resultat -28,4 0,3 66,5

Parkens forventninger til 2017:

Mio. kr. Ved Q1 2017 Før Q1 2017
Omsætning 1235-1255 1250-1275
Resultat før skat 40-55 60-80

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
08/12/17

 
0,00%
 
08:33:01

 
-0,09%
 
08/12/17

 
0,00%
 
08:33:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder