Prisen på olie falder for tredje dag i træk

Udgivet den 21-08-2015  |  kl. 09:03  |  

Prisen på råolie falder for tredje dag i træk. Faldet kommer efter en rapport onsdag, der viste, at der er uventet høje beholdninger af råolie på de amerikanske lagre. Det skriver Bloomberg News.

Prisen er dermed faldet med 27 pct. i indeværende kvartal. Samtidig er der ikke tegn på, at det store udbud af olie bliver mindsket, og at faldet i priserne stopper lige med det samme.

- Omfanget af overudbud er ikke noget, der reduceres af en voksende efterspørgsel i den nærmeste fremtid. Hvis et nedadgående pres på priserne skal undgås, skal det komme fra produktionsnedskæringer, siger chefanalytiker Ric Spooner fra CMC Markets til Bloomberg News.

Fredag morgen ved 9-tiden ligger prisen på en tønde af den europæiske reference olie, Brent, i 46,16 dollar mod 46,50 dollar torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  Råvarer❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
14:38:01

 
0,00%
 
14:38:01

 
-1,17%
 
14:38:01

 
0,00%
 
14:38:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder