Punktum for VW's skandalesag om snydesoftware - citat

Udgivet den 12-01-2017  |  kl. 08:52  |  

Volkswagen erkender sig skyldig i sagen om snydesoftware og skal nu betale 4,3 mia. dollar i bøde. Det amerikanske justitsministerium har kørt sag mod selskabet de seneste 16 måneder, og seks VW-topledere strafforfølges.

Det skriver Financial Times.

- I årevis promoverede Volkswagen sine køretøjer som "diesel-rene". Vores efterforskning viser, at det var det sidste, de var, udtaler justitsminister Loretta Lynch.

Tjenestemænd understreger, at sigtelserne bekræfter justitsministeriets strategi om at målrette retsforfølgelse mod individer i selskabssager. Strategien har hidtil været kritiseret som ineffektiv siden dens lancering i september 2015.

- Givet at vi i dag annoncerer sigtelse mod seks højtplacerede ledere i Volkswagen, ikke blot ansatte, men højtplacerede folk, demonstrerer det, at dette er mere end blot en strategi på et stykke papir, pointerer Sally Yates, der står bag lanceringen af strategien.

Op mod 11 mio. køretøjer på globalt plan har været udstyret med snydesoftwaren. Da amerikanske myndigheder først rejste mistanke, løj VW-topchefer om sagen og ødelagde bevismateriale.

Bøden på 4,3 mia. dollar kommer oveni et forlig på 15,3 mia. dollar, som VW i juni indgik med amerikanske myndigheder og bilejere, samt et forlig på 1 mia. dollar offentliggjort i december.

/ritzau/FINANS

Astrid Melchior Olesen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,03%
 
16/01/17

 
0,01%
 
16/01/17

 
-0,04%
 
16/01/17

 
-0,11%
 
08:01:02

 
0,09%
 
16/01/17

 
0,00%
 
08:01:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder