Råvarer: Sivende priser efter svag amerikansk rapport

Udgivet den 07-09-2015  |  kl. 06:32  |  

De internationale råvaremarkeder ligger med generelt sivende priser mandag morgen efter fredagens skuffende amerikanske arbejdsmarkedsrapport. Samtidig giver oliehandlerne ikke meget for et Venezuelansk initiativ for at få en aftale med Opec og Rusland i stand.

I oliemarkedet har sidste uges forlydender om en mulig Opec-aftale med de to største olieeksportører uden for kartellet, Venezuela og Rusland, ikke givet de store reaktioner.

- Reduktion af produktionen for at opnå en kortsigtet pris-gevinst er ikke kuren for den "sygdom", som påvirker de globale markeder, lød det fra den russiske energiminister Alexander Novak fredag.

- Der har ikke været nogen ændringer i det fundamentale udbud. Volatiliteten vil fortsat være til stede, men forhåbentlig har vi set bunden i oliemarkedet, siger analytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney til Bloomberg News.

Mandag morgen ligger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, i 49,20 dollar mod 50,10 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 45,65 dollar mod 46,60 dollar fredag eftermiddag.

På guldmarkedet vurderes fredagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport fortsat. Investorerne er i tvivl om rapportens svage jobskabelse er nok til at få den amerikanske centralbank til at afstå fra at øge renten og dermed reducere de ædle metallers investeringstiltrækning.

- En lavere ledighed kan blive en indikator for, at Federal Reserve måske forhøjer satserne i september, og det kan være grunden til, at guldprisen er faldet en smule, siger David Lennox. Analytikerne tror ikke selv på en renteforhøjelse fra Federal Reserve i år.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1123 dollar mod 1120 dollar fredag.

På markedet for industrimetallerne er investorerne skuffelse over den amerikanske arbejdsmarkedsrapport tydelige.

Den svage jobskabelse i august tyder på en opbremsning også i USA, og det får sammen med de skuffende data for de tyske fabriksordre fredag, investorerne til at trække sig tilbage.

Et ton kobber koster mandag morgen 5125 dollar mod 5223 dollar fredag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Råvarer❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder