Rekordmange sætter deres bolig til salg

Udgivet den 02-07-2016  |  kl. 06:00  |  

Byhuse (Boligsiden.dk)

Antallet af til salg-skilte steg i juni, hvor udbuddet af villaer og rækkehuse steg med 1,3 procent fra maj til juni. Og det stigende udbud har rødder helt tilbage til første halvår af 2016, hvor optimismen gennemsyrede boligmarkedet og fik flere end nogensinde før i Boligsiden.dk's historie til at sætte deres bolig til salg.

 

I første halvår af 2016 er nye boliger til salg strømmet ud på markedet, og samtlige kommuner i landet har fået flere nye villaer og rækkehuse til salg i første halvår i år end i samme periode de foregående seks år, hvor Boligsiden.dk har målt.

 

"Når udbuddet stiger, skyldes det enten, at boligerne ligger til salg i længere tid, og at udbuddet derfor akkumulerer, men det kan også skyldes, at der sættes mange nye boliger til salg. Netop nu stiger boligudbuddet primært på grund af, at mange vælger at sætte deres bolig til salg", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, og fortsætter:

 

"Der er en generel optimisme på boligmarkedet, og mange vælger at sætte deres hus til salg i håbet om både at få en god pris men også at komme af med det relativt hurtigt. Når det går godt, er der altid flere, der gerne vil sælge", siger Birgit Daetz.

 

Hovedstaden er stadig udbudsmester i villaer og rækkehuse

Der er stadig mange boliger til salg i Region Hovedstaden, og i juni oplevede regionen en fremgang i udbuddet af villaer og rækkehuse på 1,3 procent. Siden juni 2015 er der kommet 8,3 procent flere huse til salg i Region Hovedstaden.

 

Ændringerne i udbuddet af villaer og rækkehuse er meget forskelligt landet over. Mens Region Hovedstaden og Sjælland begge havde flere huse til salg i juni sammenlignet med sidste år, har de andre regioner oplevet fald på helt op til 5 procent.

 

"Det er værd at bide mærke i boligmarkedet i Region Sjælland, der i år har været præget af optimisme. Mange salg og stigende priser giver boligejerne blod på tanden i forhold til at sætte deres eget hus til salg, og også en forventning om, at det bliver solgt", siger Birgit Daetz.

 

Boliger i udbud Juni 2016
Villa og rækkehuse
Region Udbudt
Antal boliger
Ændringer
Måned, %
Ændringer
År, %
Hele landet 40297 1,3% -0,2%
Region Hovedstaden 5991 1,3% 8,3%
Region Midtjylland 10201 1,4% -1,0%
Region Nordjylland 5882 1,1% -5,0%
Region Sjælland 7030 1,5% 2,3%
Region Syddanmark 11192 1,2% -2,6%
Ejerlejligheder
Region Udbudt
Antal boliger
Ændringer
Måned, %
Ændringer
År, %
Hele landet 7845 2,2% 10,1%
Region Hovedstaden 4231 2,2% 12,4%
Region Midtjylland 1470 4,9% 3,3%
Region Nordjylland 615 0,7% 8,3%
Region Sjælland 593 0,5% 16,3%
Region Syddanmark 936 0,8% 8,5%
Fritidshuse
Region Udbudt
Antal boliger
Ændringer
Måned, %
Ændringer
År, %
Hele landet 13456 1,8% 3,9%
Region Hovedstaden 1671 2,1% 1,6%
Region Midtjylland 3016 2,1% 5,3%
Region Nordjylland 3041 0,7% 1,3%
Region Sjælland 3141 1,9% 6,5%
Region Syddanmark 2586 2,4% 3,8%

 

Positiv ændring betyder, at der udbydes flere boliger til salg

 

Ændring i nye sager (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder