Gårsdagens møde i den schweiziske centralbank (SNB) viste, at selvom intervention for at forhindre franc-styrkelse fortsat er en del af centralbankens pengepolitik, vil dette formentlig ændre sig senere i 2010.
- SNB er blevet mere positiv i forhold til vækstudsigterne og inflationsprognosen illustrerer, at den nuværende lave rente ikke kan fastholdes på sigt uden at medføre et brud af inflationsmålsætningen. Tonen blev skærpet marginalt, hvad angår 3M LIBOR målsætningen, mens en marginal ændring i ordlyden omkring intervention i den engelske udgave af pressemeddelelsen formentlig ikke skal overfortolkes, idet den tyske udgave var uændret, skriver Danske Bank.