Salgstiden på andelsboliger rasler ned

Udgivet den 26-01-2018  |  kl. 06:00  |  
Lejligheder i København (Foto: Boligsiden.dk / Dennis Morton)

Lejligheder i København. Foto: Boligsiden.dk.

Det tog sidste år 103 dage at sælge en andelsbolig gennem en ejendomsmægler, og det er et fald på 18 dage i forhold til året før. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.

"I de største byer i landet kan det være rigtig svært bare at komme i nærheden af en andelsbolig, fordi efterspørgslen er langt, langt større end udbuddet. Det giver en helt ekstrem konkurrence, og derfor er et fald i salgstiden helt naturlig, men vi ser nu en spændende udvikling, der viser, at det rent faktisk er salgstiden på andelsboligerne uden for København, der får det samlede tal for hele landet til at falde," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Mens Vest-og Sydsjælland, Fyn, Østjylland og Sydjylland får kurven over salgstiden til at falde, trækker København den tværtimod op. I landsdelen København By, der omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby, tog det således længere tid i 2017 end i 2016 at komme af med sin andel.

"Salgstiden i København er steget fra 35 til 45 dage. Det er en stigning på næsten 30 procent. Det skyldes dels, at udgangspunktet er meget lavt, så der skal mange hurtige handler til at sænke gennemsnittet yderligere, og dels kan det skyldes, at flere af de lettest sælgelige københavnske andelsboliger bliver solgt via interne ventelister og gennem andre opslag og annoncer. Dermed når de aldrig ejendomsmæglernes hylder, og derfor indgår de heller ikke i vores statistikker," siger Birgit Daetz.

800 andelsboliger til salg

Lige nu er der små 800 andelsboliger til salg på Boligsiden.dk, og der er flest til salg i Østjylland, hvor du lige nu kan vælge mellem 172 andele i forskellige prisklasser og med forskellige boligydelser. Til sammenligning er der 69 af slagsen til salg på Boligsiden.dk i København By.

Salgstid på andelsboliger*

Landsdel Salgstid 2016 (antal dage) Salgstid 2017 (antal dage) Ændring (%)
Hele landet 121 103 -15 %
København By 35 45 +29 %
Nordjylland 154 190 +23 %
Københavns Omegn 36 42 +17 %
Vestjylland 174 176 +1 %
Østsjælland 57 52 -9 %
Nordsjælland 73 61 -16 %
Sydjylland 184 131 -29 %
Østjylland 132 90 -32 %
Fyn 192 124 -35 %
Vest- og Sydsjælland 161 87 -46 %

* Normalt opererer vi med 11 landsdele, men på listen er der kun 10. Der var ikke handler nok i landsdelen Bornholm, og den er derfor ikke med på listen.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal