Schouw er i dag kommet med årsregnskab.
Den konsoliderede omsætning er reduceret med 14% fra 9.821 mio. kr. til 8.440 mio. kr. Alle koncernens virksomheder har oplevet tilbagegang i omsætningen, og faldet skyldes hovedsageligt reducerede råvarepriser samt generel afmatning i økonomien.
Resultat af primær drift (EBIT) blev 190 mio. kr. Opgjort uden påvirkninger fra beholdningen af aktier i Vestas blev resultat før skat 61 mio. kr., hvilket lever op til de udmeldte forventninger.
Resultat før skat var i 2009 påvirket positivt med 41 mio. kr. fra beholdningen af aktier i Vestas. I 2008 var påvirkningen herfra negativ med 872 mio. kr.
Resultat før skat for 2009 blev således et overskud på 102 mio. kr.
Schouw & Co. forventer i 2010 at realisere en omsætning i størrelsesordenen 9 mia. kr. EBIT forventes at ligge i intervallet 250‐400 mio. kr., hvilket svarer til en forbedring på 60‐210 mio. kr. i forhold til 2009. Det brede interval, der skyldes den generelle økonomiske situation og de risici, der er forbundet hermed, forventes indsnævret ved offentliggørelse af delårsrapporterne for 1. halvår og 3. kvartal 2010.