Selskabsmeddelelse nr. 9 / 2017

Udgivet den 16-10-2017  |  kl. 07:06  |  

København, 2017-10-16 09:06 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Newcap restrukturerer sine svenske forretningsaktiviteter med henblik på at effektivisere og skabe en stærk distribution under Hjerta brandet

 

Reorganisering af forretningsstruktur

Bestyrelsen i NewCap Holding A/S har godkendt en plan for reorganisering af koncernens forretningsstruktur. Det sker med henblik på at sikre en mere enkel forretningsstruktur, der konkurrencedygtigt og bedst muligt møder kunderne og udfordringerne i et marked under konstant udvikling og forandring. Med sin beslutning har bestyrelsen igangsat en proces, der samler alle aktiviteter i en overordnet forretningsmodel med et tydeligt brand og under en samlet organisation.

Som en central del heraf samles koncernens datterselskaber med aktiviteter indenfor rådgivning og forsikringsformidling under brandet Hjerta.

Udviklingsdirektør Ole Rosholm udtaler:

"Det er meget tilfredsstillende, at vi nu tager dette næste skridt i vores strategiplan 2017-19 og fremover har samlet koncernens rådgivnings- og forsikringsformidlingsaktiviteter og kan videreudvikle og positionere Hjerta brandet som en førende integreret aktør på det svenske marked. Udviklingen af Hjerta til en samlet organisation under et brand er et centralt punkt i vort fremtidige møde med kunderne og i vækstfundamentet for koncernens finansielle mål."

Samtidig er det planen, at Monyx AB inden udgangen af 2017 skifter navn til Hjerta AB. Brandet Monyx vil fremover alene dække koncernens aktiviteter indenfor kapitalforvaltning, herunder som brandet for koncernens egne fonde.

Udvikling af Hjerta som en samlet aktør indenfor forsikringsformidling, rådgivning og opsparing

Samtidig udvider og styrker Hjerta sit produktudbud til kunder og tilknyttede forsikringsmæglere. Herunder integreres nye regulatoriske forhold fra MIFID II og IDD, med henblik på, at knytte forsikringsmæglere i Hjerta samarbejdet tættere og muliggøre en mere direkte eksponering og positionering af Hjerta brandet. Hjerta brandet er en af de 3 største aktører på det svenske marked indenfor rådgivning, forsikringsformidling og kapitalforvaltning udenfor de store banker.

Hjerta kæden har tilknyttede forsikringsmæglere over hele Sverige og vil være positioneret som en aktør med lokalt nærvær, der kombinerer den store organisations tyngde med den lokale tilstedeværelses hurtighed og lydhørhed.

Til understøttelse heraf, er der udviklet en forsikringsmæglerplatform, som giver en optimal rådgivningsstøtte for den enkelte mægler overfor kunden. Samtidig har platformen den relevante infrastruktur, der bl.a. omfatter værktøjer og støtte indenfor compliance, IT, service, indkøb m.v. Den fremadrettede platform for forsikringsmæglere omfatter bl.a.:

WebCap, der er Hjertas eget udviklede IT system og som er et af de mest anvendte IT systemer for forsikringsmæglere

  • Præmiecentral for håndtering, opkrævning og betaling af forsikringspræmier
  • Værdipapir platform for tilknytning til Värdepapperbolag for fremtidig investeringsrådgivning
  • Etablering af egne depoter for opsparing
  • Gruppeforsikringer

Det er koncernens målsætning, at tilbyde privatpersoner og virksomheder nogle af markedets bedste produkter og løsninger, der både omfatter egne og tredjepartsprodukter. Dermed har Hjerta brandet forudsætningerne for at positionere sig som en stærk leverandør på markedet for forsikringsformidling, rådgivning og opsparing.

Ny organisationsstruktur

Koncernen reorganiserer og samler væsentlige funktioner med henblik på at sikre den bedst mulige leveranceorganisation til understøttelse af værdiskabelse, vækst- og indtægtsgenerering, samt fortsat opbygning og udvikling af Hjerta og tilknyttede forsikringsmægleres fremtidige markedsposition som den ledende rådgivningsaktør indenfor forsikring og opsparing. I forbindelse med reorganiseringen etableres en ny ledelsesgruppe i koncernens svenske forretningsaktiviteter under ledelse af direktør (verkställande direktör) Johan Wagmann, vicedirektør Emil Westgreen, der fortsat refererer til Udviklingsdirektør i NewCap Holding A/S, Ole Rosholm.

iZave nedlægges og integreres i koncernens øvrige forretningsområder

Som led i planen nedlægges iZave som selvstændigt forretningsområde, og der igangsættes en proces for integrering af de fremadrettede aktiviteter i koncernens øvrige forretningsområder.

Administrerende direktør Peter Steen Christensen udtaler:

"Vi ser gode muligheder for at få mere ud af iZave forretningen som en integreret del af Hjerta og må også erkende, at omkostningerne ved at omstille forretningsmodellen i iZave er for høje og at det i det nuværende setup ikke er muligt, at opnå en tilfredsstillende sammenhæng mellem kundetilgang og omkostninger."

Bestyrelsen i NewCap Holding A/S har fokuseret på en løsning, der dels sikrer kunderne i iZave den optimale servicering og rådgivning fremadrettet, og dels giver en bedre sammenhæng mellem indtægter og udgifter i koncernen. Dermed vil aktiviteterne fremadrettet bidrage til den fortsatte udvikling og værdiskabelse for både kunder og koncernen.

Den igangsatte restrukturering af iZave omfatter bl.a.:

Alle kundeaftaler overdrages til det af Monyx 100% ejede datterselskab Factor Insurance Brokers AB, der også i dag driver forsikringsmæglervirksomhed

  • Der etableres en franchisestruktur, hvor den fremadrettede kundehåndtering vil foregå i særskilte selskaber, hvor iZaves nuværende rådgivere tilbydes medejerskab som franchisetagere, og hvor der indgås en franchiseaftale om den fortsatte virksomhed. De nyetablerede selskaber vil på forsikringsområdet være tilknyttet Factor Insurance Brokers AB og på opsparings- og værdipapirområdet være tilknyttet Hjertas tilbud
  • En række funktioner og aktiviteter i iZave nedlægges eller bortfalder

Reorganiseringen medfører, at en del af iZaves nuværende indtægter og omkostninger overføres til franchiseselskaber, der fremover ikke vil blive konsolideret i NewCaps koncernregnskab, men indregnes som resultatandel af associerede virksomheder. Den fremadrettede aftalemæssige ret til kunder og kundernes kapital under forvaltning vil fortsat være en del af koncernens virksomhed og værdiskabelse.

Som led i reorganiseringen nedlægges de selskaber, hvori de kunderettede aktiviteter i iZave hidtidigt har været drevet. Dette medfører, at en række aktiviteter der hidtidig har været udført heri ophører eller bortfalder, hvorved de samlede omkostninger reduceres betydeligt. Det forventes at der ved de planlagte ændringer kan nedlægges 30-40 stillinger.

De tidligere hovedejere af iZave Alexander Strömstedt, Toni Song og Anders Hedenfalk fratræder i den forbindelse deres formelle roller i iZave-koncernen som administrerende direktør, CFO og bestyrelsesmedlemmer for at indtræde som interne konsulenter.

Det er bestyrelsens forventning, at en integrering af aktiviteterne vil bidrage til at styrke brandet Hjerta og samtidig gøre Hjertas produkter og løsninger tilgængelig for en bredere kundekreds. Samtidig hermed sikres, at den økonomiske rentabilitet i aktiviteterne kan forbedres betydeligt.

Ændring af koncernens forretningssegmenter

Som følge af den gennemførte reorganisering vil den fremtidige rapportering på segmenter blive ændret fra 1. januar 2018, således at forretningssegmentet iZave ophører og bliver integreret i koncernens øvrige aktiviteter, som en del af koncernens samlede forretningsmodel. Koncernen har fremover alene et segment, som omfatter alle koncernens aktiviteter i overensstemmelse med koncernens ledelses- og styringsstruktur.

Indvirkning på udmeldte forventninger for 2017 og koncernens finansielle mål

Den godkendte plan og tiltag heri er en væsentlig del af koncernens fremtidige vækstfundament. Bestyrelsens har fokus på at realisere de omkostningsreduktioner og effektiviseringer, der ligger til grund for de satte mål om en lavere omkostningsprocent frem mod 2020.

Nedlægningen af iZave og herunder afvikling af en række funktioner medfører en række engangsomkostninger til afvikling, herunder fratrædelse af personale, i alt ca. DKK 10 - 16 mio., afhængig af i hvilket tempo den faktiske afvikling kan gennemføres. Dette påvirker de tidligere udmeldte forventninger negativt, således at det tidligere udmeldte negative driftsresultat i iZave i 2017 i intervallet DKK -31 - -35 nu forventes at udgøre DKK -41 - -51.

De nævnte tiltag forventes ikke at påvirke den tidligere foretagne udmelding for Monyx for 2017 på et driftsresultat DKK 41 - 45. For den samlede koncern vil reorganiseringen og de nævnte engangsomkostninger i iZave påvirke de tidligere annoncerede forventninger negativt, hvorfor koncernen i 2017 forventer et samlet driftsresultat på DKK -16 - 0 mio.

De planlagte ændringer omkring iZave forventes allerede for 2018 at medføre en betydelig positiv effekt på den fremtidige driftsindtjening og dermed også på den fastlagte strategi om at nå det fastsatte finansielle mål for 2020 om et driftsresultat på + DKK 75 mio.

 

Med venlig hilsen

 

NewCap Holding A/S

 

 

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Steen Christensen

Telefon: +45 2370 5885

Email: info@newcap.dk

 

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse nr 9 2017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske