Tirsdagens internationale avisuddrag med United, Google og Volvo

Udgivet den 18-04-2017  |  kl. 08:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

USA'S KOMMENDE SKATTEREFORM FORSINKET PÅ GRUND AF SUNDHEDSPAKKE

USA's finansministerium indrømmer, at langtrukne forhandlinger i Kongressen om en ny sundhedspakke forsinker regeringens ambitiøse skattereform, der har været længe ventet af både borgere og investorer. (US ADMITS TRUMP TAX REFORMS WILL BE HIT BY HEALTHCARE SETBACK)

HOLLYWOOD AGENTUR FÅR FODFÆSTE I KINA MED NYT MEDIESAMARBEJDE

Hollywoods store talentfabrik Creative Artists Agency (CAA) har slået pjalterne sammen med den kinesiske mediemogul Li Ruigang, om at skabe en ny medieplatform i Kina. CAA har været tilstede i Kina siden 2004, hvor selskabet har været involveret i mere end 75 kinesiske film og rejst over 400 mio. dollar i kapital. (HOLLYWOOD TALENT AGENCY CAA INKS DEAL WITH MEDIA MOGUL LI RUIGANG)

BRITISK MORGENMADSVIRKSOMHED SÆLGES FOR MILLIARDER

Den britiske fødevareproducent Weetabix, der blandt andet er kendt for sine morgenmadsprodukter, står til at blive købt af amerikanske Post Holdings for et beløb i omegnen af 1,76 mia. dollar. Handlen ventes at finde sted tirsdag. (WEETABIC TO BE BOUGHT BY POSTOF THE US FOR 1,76 BN DOLLAR)

UNITED CONTINENTALS LETTER FORVENTNINGERNE PÅ TRODS AF VIRAL KRITIK

Det amerikanske flyselskab United Continentals administrerende direktør, Oscar Munoz, har udtalt, at sidste uges voldsomme episode, hvor en passager blev sat af et fly med brækkede lemmer, har været et "vendepunkt" for selskabet. På trods af heftig kritik i kølvandet på skandalen overraskede selskabet med en opjustering af indtjeningsforventningerne for første kvartal af 2017. (UNITED BEATS PROFIT ESTIMATES DESPITE CONTROVERSY)

AMERIKANSK MASTODONT TVINGER DIREKTØR I KNÆ EFTER SKANDALE

Metalgiganten Acronic har sagt farvel til sin bestyrelsesformand og administrerende direktør, Klaus Kleinfeld, efter at selskabets ledelse fandt det yderst upassende, at Kleinfeld direkte kontaktede aktivistfonden Elliott Managements ledelse med trusler. (KLAUS KLEINFELD QUITS ACRONIC AFTER BATTLE WITH ELLIOTT)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

DET REGNER MED GULD OVER NY KINESISK MEGABY

Flere kinesere mangler tag over hovedet. Derfor vil den kinesiske regering lave nye megabyer fra bunden. Den første kommer til at ligge to timers kørsel syd for Beijing i Xiongang området. Flere kinesere har valfartet til området med kæmpe investeringer i byggeprojekter, der bliver fremtidens epicenter for højteknologi og innovation. (CHINA LOOKS TO BUILD A MAJOR CITY FROM SCRATCH)

AMERIKANSK VIRKSOMHEDER MALER TYKT PÅ KØBSFORHANDLINGER MED HOLLANDSK SELSKAB

Mandag opfordrede PPG Industries, der laver maling og fiberglas, det hollandske selskab Akzo Nobels aktionærer, ansatte og kunder til at presse selskabet i forhandlingerne om den amerikanske rivals bud på dele af virksomheden til 24 mia. dollar (PPG URGES AKZO STAKEHOLDERS TO BACK 24BN DOLLAR TAKEOVER BID)

EU STARTER DETEKTIVARBEJDE FOR AT SPORE MIDLER I EU-KRITISKE PARTIERS PENGEKASSE

EU vil undersøge, hvordan organisationens midler bliver brugt til at støtte EU-skeptiske partiers valgkampagner i Europa, som eksempelvis det franske parti Front Nationale. (EU INVESTIGATES HOW ITS CASH IS BEING USED BY ITS CRITICS)

GOOGLE VIL BYGGE NYT STORT DATACENTER I NEVADA

Elbilproducenten Tesla får ny nabo i Nevada. I sidste uge købte Google et stykke land for 29,1 mio. dollar, der skal huse selskabets nye datacenter. Den amerikanske stat, der ellers har været kendt for kasinoer og bordeller, er blevet et attraktivt område for virksomheder. Blandt andet har Walmart og Ebay også påbegyndt store byggeprojekter. (GOOGLE MAKES NEVADA LAND GRAB FOR DATA CENTER)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

VÆKSTMARKEDER HAR IGEN FÅET VOKSEVÆRK

Trods bekymringer efter valg i Tyrkiet og terrortrusler overrasker tyrkiske virksomheder med stigende økonomisk aktivitet. Marts måned har været den bedste måned i tre år. Tyrkiet er ikke det eneste vækstland, der har oplevet et positivt økonomisk opsving. Den amerikanske præsident, Donald Trumps, protektionistiske tilgang til handel, har givet et løft til den mexicanske peso og brasilianske real. (EMERGING MARKETS ARE BOUNCING BACK FROM A SIX-YEAR SLOWDOWN)

UBER-CHAUFFØRER SKAL HAVE DRIKKEPENGE I NEW YORK

Myndighederne i den amerikanske delstat New York vil have Uber til at lave en funktion, der gør det muligt for de mange rejsende, at give chaufførerne drikkepenge. (NEW YORK MOVES TO REQUIRE UBER TO PROVIDE TIPPING OPTIONS IN ITS APP)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

FUSION MELLEM BRITISK OG TYSK STÅLGIGANT I FARE

Komplekse forhandlinger om pensionsordninger og konflikt med tyske handelsforeninger sætter megahandel mellem Tata Steel og den tyske stålproducent Thyssenkrupp i fare. Handlen, der nu er sat på spidsen, skulle have reddet stålfabrikken i Port Talbot i Storbritannien og dermed 8000 britiske jobs. (TATA STEEL MERGER WITH THYSSENKRUPP UNDER THREAT)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

DEUTSCHE BANK LEDER EFTER NY KAPITAL EFTER AFSKED MED TOPCHEF

Investorer og kunder var fulde af forhåbninger, da Deutsche Bank i 2009 kaprede bankmanden Tom Cooper fra rivalen UBS. Dog har Cooper haft svært ved at håndtere forventningspresset, og otte år senere har den tyske storbank nu sagt farvel til topchefen og samtidig taget på togt for at rejse ny kapital. (CRYAN EYES DEUTSCHE BANK TURNAROUND AFTER 8BN EURO CASH CALL)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

VOLVO FRYGTER RABATRALLY

Den amerikanske bilindustri har varslet store rabatter, hvilket bekymrer Volvo, der har haft en vanskelig start på det amerikanske marked. (VOLVO BÄVAR FÖR RABATRALLY)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal