Torsdagens internationale avisuddrag med Tesla, Unilever og Lloyds

Udgivet den 23-02-2017  |  kl. 07:50  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

DEN AMERIKANSKE CENTRALBANK OVERVEJER AT HÆVE RENTEN

Flere medlemmer af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har udtrykt interesse for at hæve renten "ganske snart". Centralbanken venter i spænding på Det Hvide Hus' udspil til en økonomisk politik, der blandt andet kan byde på skattelettelser. (FED FLAGS INTEREST RATE RISE 'FAIRLY SOON')

TESLA LEDER EFTER KAPITAL PÅ WALL STREET

Tesla vil op i gear ved hjælp af en kapitalindsprøjtning fra Wall Street. Teslas administrerende direktør, Elon Musk, indikerede onsdag, at bilproducenten vil kigge efter mere kapital forud for lanceringen af en ny elbilkollektion. (TESLA CHIEF SIGNALS GROUP WILL LOOK FOR BIG CASH INJECTION)

NISSAN FÅR NY ADMINISTRERENDE DIREKTØR

Nissans administrerende direktør, Carlos Ghosn, forlader posten til fordel for en plads i selskabets bestyrelse. Fra april vil Hiroto Saikawa overtage rettet i Nissan. (GHOSN TO CEDE CHIEF'S ROLE AT NISSAN TO FOCUS ON THREE-WAY ALLIANCE)

EXXON MOBILS BEHOLDNING AF OLIE ER FALDET DRASTISK

Amerikanske Exxon Mobil har rapporteret et stort fald i olie- og gasreserver på 19 pct. i 2016. Faldet skyldes blandt andet en omrokering af projekter i Canada. Det er første gang i mere end et årti, at et internationalt olieselskab har oplevet et fald i denne størrelsesorden. (EXXONMOBIL FORCED TO MAKE CUTS TO REPORTED OIL AND GAS RESEREVES)

UNILEVER VIL RYDDE OP I FORRETNINGEN

Unilever vil fremadrettet fokusere på profit samt foretage en grundig gennemgang af hele forretningen. En grundig oprydning kan resultere i frasalg af aktiver. Meddelelsen kommer få dage efter Kraft Heinz forsøg på overtagelse af selskabet fejlede. (UNILEVER TO REVIEW BUSINESS FOLLOWING KRAFT HEINZ BID)

BRASILIENS CENTRALBANK VIL SÆNKE RENTEN

Brasiliens centralbank meddelte onsdag, at landets recession har ramt bunden. Desuden understregede banken vigtigheden af finansielle reformer, efter at banken endnu engang har varslet en lavere rente. (BRAZIL'S CENTRAL BANK CUTS BENCHMARK RATE TO 12,25 PCT.)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

VOLKSWAGEN GENOPRETTER TILLID MED TILBAGEKØB AF DIESELBILER

Volkswagen har tilbagekøbt 125.000 diesel biler fra utilfredse kunder. Bilerne indeholdte det omdiskuterede snydesoftware, der sidste år udløste den såkaldte dieselgate-skandale. Volkswagens træk har til hensigt at hjælpe de mange amerikanske bilforhandlere, der har været ramt af nedadgående salgstal. (VOLKSWAGEN BUYBACKS FILL SHOWROOM; TRICK IS GETTING OWNERS TO STAY)

PEUGEOT VIL SKÅNE BRITISKE JOBS HVIS SELSKABET OVERTAGER OBEL

Peugeots administrerende direktør, Carlos Tavares, forsikrede den britiske premierminister, Theresa May, om at hvis den franske bilproducent overtager General Motors europæiske enhed, så vil det ikke gå ud over job i Storbritannien. (PEUGEOT CHIEF OFFERS REASSURANCE TO THERESA MAY ON OPEL TAKEOVER)

IMF: GRÆKENLAND SKAL LAVE FLERE REFORMER FØR DER KOMMER PENGE I KASSEN

Grækenland skal strække sig yderligere og implementere strukturelle eftersyn, hvis landet skal gøre sig nogle forhåbninger om, at få økonomisk hjælp fra Den Internationale Valutafond (IMF), siger IMF's direktør, Christine Lagarde. (GREECE NEEDS FURTHER OVERHAULS BEFORE IMF CAN PROVIDE FUNDS, LAFARDE SAYS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

BRITISK ERHVERVSMINISTER VIL RUSTE REGERINGEN TIL AT STYRKE UDENLANDSKE VIRKSOMHEDSOVERTAGELSER

Den britiske erhvervsminister, Greg Clark, har lovet, at han vil lave nogle retningslinjer for ministeriers håndtering af udenlandske virksomhedsovertagelser. Storbritannien har set flere kontroversielle forsøg på virksomhedsovertagelser fra udlandet, hvilket har fanget regeringens opmærksomhed. (UK TO DRAW UP RESPONSE TO FOREIGN TAKEOVERS AFTER FAILED UNILEVER BID)

ELPRISERNE STIGER I STORBRITANNIEN

Storbritanniens seks største energiproducenter varsler prisstigninger. Blandt andet har Npower, EDF og Scottish Power advaret forbrugerne om samlet prisstigninger i millionklassen. Både installationer af nye elmålere og regeringens energipolitik får skylden for de dyrere regninger. (GAS AND ELECTRICITY PRICES MAY HAVE TO RISE FURTHER, WARN INDUSTRY BODY)

CITY OF LONDON: EU'S FINANSIELLE STABILITET I FARE HVIS BRITISKE BANKJOBS FLYTTER

Det britiske finansielle magtcenter, City of London, advarer om, at Storbritannien og EU's finansielle stabilitet er i fare, hvis britiske banker outsourcer beskæftigelse til andre lande i EU på grund af brexit. (LOSING BANKING JOBS TO EU 'THREATENS FINANCIAL STABILITY ACROSS EUROPE')

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

LLOYDS BANK PRÆSTERE BEDSTE RESULTAT I ET ÅRTI

Lloyds Banking Group kryber i sikkerhed fra stormen med et resultat før skat på 4,2 mia. pund i 2016. Resultatet slår sidste års 1,6 mia. pund, og er storbankens bedste resultat siden finanskrisen. (LLOYDS BANKING GROUP POSTS BIGGEST PROFITS IN 10 YEARS)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

INDISK SELSKAB SKRIVER SLUTNINGEN PÅ TELENORS ASIATISKE EVENTYR

Det indiske teleselskab Bharti Airtel vil overtage Telenor India. Overtagelsen markerer en afslutning på Telenors største internationale satsning nogensinde. (TELENORS KOSTBARE INDIA-MARERITT OVER)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse